I det hele maa man gaa varsomt frem ved rettelse af en elevs tilvante udtale; man maa ikke forknytte nogen elev ved at gjøre hans udtale latterlig i klassen, og man maa i tvilsomme tilfælde respektere den udtale, eleverne er vante til fra sine hjem.
Målformer, variasjon og nabospråk
Undervisningsplan for middelskolen (1897)
Språklig variasjon
Eleverne maa have rede paa forskjellen mellem talens lyd og skriftsprogets tegn for lyden (dette indøves jo ogsaa ved de skriftlige arbeider), og agtpaagivenhed ligeoverfor elevernes tale vil være en nødvendig betingelse for at opnaa ren og naturlig læsning.
Man maa vogte sig for at ville foregribe udviklingens gang, og der vil være adskillige udtalemaader, som nok kan tillades, men ikke maa fremtvinges.
Skriftlige målformer
Af et godkjendt udvalg gjøres der ved eksamen rede for et pensum paa mindst 80 sider, hvoraf ikke mindre end 20 sider af landsmaalslitteraturen.
Som maal for undervisningen i norsk er i loven opstillet: „At eleverne læser tydelig og udtryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bogmaal, kan gjøre rede for udvalgte stykker af litteraturen i begge maal samt med orden og tydelighed i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.“
Læsning af forfattere (i landsmaalet og det almindelige bogmaal) eller længere stykker af disse (derunder dramatiske arbeider); gjengivelse af indhold og tankegang; fremsigelse af digte.
Et passende udvalg af digte (paa bogmaal og landsmaal) læres gjennem alle klasser udenad; de gjennemgaaes og læses paa forhaand, og opmerksomheden fæstes ved verstakten, paa første trin kun ved stigende og dalende takt i al almindelighed, i 3dje og 4de klasse indøves de almindeligere versfødder.