Målformer, variasjon og nabospråk

I. De skriftlige opgaver.

Begge de skriftlige opgaver kan besvares saavel paa landsmaal som paa det almindelige bogmaal.

I. De skriftlige opgaver.

Men det forudsættes, at i regelen ingen indlader sig paa disse øvelser, medmindre et bygdemaal er hans barndomssprog.

I. De skriftlige opgaver.

… tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling. Undervisningen fordeles paa de forskjellige klasser omtrent paa følgende maade: 1ste klasse. Litteraturlæsning*). Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr. Nygaards Sproget i Norge i fortid og nutid, stykkerne det almindelige skrift% Forslag til udvalg af læsestof vil senere blive …

I. Det almindelige bogmaal.

Den kundskab i landsmaal, som er erhvervet i middelskolen, vedligeholdes og udvides.

I. Det almindelige bogmaal.

Skrifter paa landsmaal medtages i passende forhold under det almindelige udvalg af nyere norske forfattere, som gjennemgaaes i gymnasiet.

III. Litteraturhistorie

Desuden kan landsmaalslitteratur medtages i det under 1) og 2) nævnte udvalg af nyere norske forfattere.

I. De skriftlige opgaver.

Landsmaal, oldnorsk ete. I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal.

I. De skriftlige opgaver.

Det er nødvendigt, at de, som vil skrive landsmaal, maa faa speciel undervisning i landsmaalets grammatik.

I. De skriftlige opgaver.

Dog skal enhver elev gives fornøden øvelse i skriftlig brug af det almindelige bogmaal.

De skriftlige opgaver kan affattes saavel paa landsmaalet som paa det almindelige bogmaal: dog skal eleverne gives fornøden øvelse i skriftlig brug af det almindelige bogmaal.

III. Litteraturhistorie

3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt sanmeget, som kan gjennemgaaes i en ugentlig time i et skoleaar.

I. Det almindelige bogmaal.

Maalet er, at eleverne med færdighed skal kunne læse og forstaa landsmaalet og have kjendskab til den derpaa skrevne litteratur.

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

I. Det almindelige bogmaal.

Men der bliver desuden at anvise bestemte timer til landsmaal, forat der kan blive leilighed til dels at læse mere, dels paa en mere indgaaende maade at dvæle ved sprogformen.

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog) Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

A. Den mundtlige undervisning.

Ved Passende anledninger meddeles tillige saadanne bemerkninger og oplysninger om bogmaalets former og ordføining, som udkræves, forat eleverne kan blive istand til med større sikkerhed at bruge bogmaalet rigtig i tale og skrift.

I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

I. De skriftlige opgaver.

19 Til sammenligning læses en del af læsestykkerne i omsætning paa landsmaal, hvor det hensigtsmæssig kan gjøres.

I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

I. De skriftlige opgaver.

I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

I. De skriftlige opgaver.

I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

I. Det almindelige bogmaal.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.

Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr. Nygaards Sproget i Norge i fortid og nutid, stykkerne det almindelige skrift-

I. De skriftlige opgaver.

I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

A. Den mundtlige undervisning.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.

I. Det almindelige bogmaal.

I forbindelse med oldnorsk og landsmaal gives en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og vort sprogs historiske udvikling.

I. De skriftlige opgaver.

Desuden læses nogle folkeviser og andre bygdemaalsprøver. I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

I. De skriftlige opgaver.

Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr.

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog).

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

A. Den mundtlige undervisning.

1 forbindelse med oldnorsk og landsmaal gives en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og vort sprogs historiske udvikling.

A. Den mundtlige undervisning.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun sanmeget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

I. Det almindelige bogmaal.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun saameget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

I. De skriftlige opgaver.

… bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte. Grammatik benyttes ikke. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses af en bog som Nygaards «Oldnorsk læsebog for begyndere" ca. 20 sider efter den plan, som i denne bogs forord er angivet. *) Se noten paa foregaaende side,