Litteratur

I. De skriftlige opgaver.

Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal.

A. Fællesundervisningen.

… Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den …

I. Det almindelige bogmaal.

Opgaven er at give eleven et saa fyldigt kjendskab som muligt til vort folks kulturliv i forskjellige tider, saaledes som dette aabenbarer sig i litteraturen.

A. Fællesundervisningen.

… Gallien. Anden borgerkrig. Cæsars diktatur og ordning. Cæsars død. Antonius og Octavian. Det andet triumvirat. Kampen mod aristokratiet. Actinm. Ænpgyptens erobring. Svækkelse af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, principatet. Fremgang for provinserne. Germanien. Mæcenas og Agrippa, den keiserlige familie. Den augusteiske tids litteratur; bygningskunst i Rom. De juliskklaudiske og …

A. Fællesundervisningen.

… Pompei. De gode kæeis ere, karakteristik Trajans erobringer. Erobringernes afslutning under Hadrian. Romerrigets udstrækning i 2det aarhundrede. Materielt velvære. Provinsernes romanisering. Kristendommens udbredelse; Romerstatens stilling ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. …

A. Fællesundervisningen.

… i 2det aarhundrede. Materielt velvære. Provinsernes romanisering. Kristendommens udbredelse; Romerstatens stilling ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; …

A. Fællesundervisningen.

… Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den sullanske ordnings …

A. Fællesundervisningen.

… ministre, parlament) Materiel fremgang. Kampen mellem England og Frankrig om kolonierne. (sjøkrigenv den nordamerikanske frihedskamp. Rusland under Peter den store. Fredrik II og Marie Therese. Sociale og religiøse forhold. Oplysningslitteraturen og reformbestræbelserne i 18de aarhundrede («de oplyste despo« ter» og deres virksomhed i Preussev, Rusland, Østerrig, Neapel, Spanien, Portugal, Danmark-Norge, Sverige). Den franske revolution og keiserdømmet. 1789—18 15. Frankrigs indre …

A. Fællesundervisningen.

… ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den gamle religions ophør. Litteraturens ophør. Kirkefædrene. Basilikaer.

A. Fællesundervisningen.

… af den religiøse følelse. Opdragelse. Den ciceronianske tids litteratur og kunst. Rom som keiserdømme. Den augusteiske forfatning, principatet. Fremgang for provinserne. Germanien. Mæcenas og Agrippa, den keiserlige familie. Den augusteiske tids litteratur; bygningskunst i Rom. De juliskklaudiske og de flaviske keisere, karakteristik af disse. Jerusalems ødelæggelse. Pompei. De gode kæeis ere, karakteristik Trajans erobringer. Erobringernes afslutning under Hadrian. Romerrigets udstrækning …

I. De skriftlige opgaver.

… sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling. Undervisningen fordeles paa de forskjellige klasser omtrent paa følgende maade: 1ste klasse. Litteraturlæsning*). Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr. Nygaards Sproget i Norge i fortid og nutid, stykkerne det almindelige skrift% Forslag til udvalg af læsestof vil senere …

A. Fællesundervisningen.

… England: Alfred, danerne, Vilhelm. erobrer. Lensstaten og kirken paa høiden af sin magt. Korstogenes tid. 12te og 13de aarhundred e. Korstogene og deres betydning for Vesteuropa i social, politisk, øk isk, aandelig 1 d Stændernes udvikling: adelen og riddervæsenet (ridderdigtningen); byerne og borgerstanden; bondestanden og landboforholdene. Videnskab (universiteter) og kunst (kirkebygningen). Tyskland og Italien: Hohenstauferne og deres kamp med pavedømmet

Den græske filosofi. Litteratur og kunst.

A. Fællesundervisningen.

… Kampen mellem kongen og parlamentet. Cromwell, 30 aars krigen. Materiel og aandelig kultur. Absolutismens tid. 1660—178 9. Frankrig: Ludvig XIV, hoffet. Administrationen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (merkantile system). Hærvæsenet. Litteratur og kunst. Ludvigs krige og koalitionerne mod Frankrig. Den begyndende opposition (Fénelon, Vauban). Frankrigs tilstand ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of rightss Det …