Språklig variasjon

I. De skriftlige opgaver.

I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

I. Det almindelige bogmaal.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.

Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr. Nygaards Sproget i Norge i fortid og nutid, stykkerne det almindelige skrift-

I. De skriftlige opgaver.

I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

A. Den mundtlige undervisning.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.

I. Det almindelige bogmaal.

I forbindelse med oldnorsk og landsmaal gives en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og vort sprogs historiske udvikling.

I. De skriftlige opgaver.

Desuden læses nogle folkeviser og andre bygdemaalsprøver. I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog for det sidste punkts vedkommende enkelthederne kræves lærte.

I. De skriftlige opgaver.

Landsmaal. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogtilstande (cfr.

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog).

I. De skriftlige opgaver.

Der lægges vegt paa rigtig og udtryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bogmaal, hvor det er nødvendigt for en sikker forstaaelse af ord og ordforbindelser og forat illustrere, hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig udtryksmaade i de to sprogformer.

A. Den mundtlige undervisning.

1 forbindelse med oldnorsk og landsmaal gives en oversigt over de nuværende sproglige tilstande i vort land og vort sprogs historiske udvikling.