Ludvig Kossuth viste allerede tidlig de samme ædle egenskaber, som udmerkede ham gjennem hele hans lange liv. Som ung mand var han en lidenskabelig spiller; men efterat han havde givet sin moder det løfte, at han aldrig mere vilde spille om penge, kunde ingen faa ham til at røre kortene. Han havde ogsaa i sin ungdom været en ivrig jæger, indtil han en dag læste et digt af en gammel persisk forfatter. Dette digt, der skildrede jagtens grusomhed, greb ham dybt og vakte hans medfølelse for de stakkels forfulgte dyr, og han holdt ganske op med at gaa paa jagt. Intet kunde nogensinde lokke ham til at bryde et løfte eller handle mod sin overbevisning. Derfor levede han ogsaa i fem og firti aar fattig og landflygtig, fordi han havde besluttet, at han ikke vilde vende tilbage til sit fædreland, saalænge som der regjerede en keiser af huset Habsburg. Da han døde i en alder af to og nitti aar, blev hans lig bragt til hjemmet. Han blev begravet iaar den første april i Ungarns hovedstad. Folket mindedes sin fører fra aaret 1848, og hans navn vil leve, saalænge Ungarn har en historie.