1. Juleaften.
Velkommen atter vær, du skjønne Fest!Mens al Naturen dybt indslumret hvilerudi sin Vintersøvn, du os tilsmilerbetydningsfuld, en høi og himmelsk Gjæst.
Til alle Støvets Børn fra Øst til Vestdet store, glade Frelsens Budskab iler;ei frygte meer vi Vredens Tordenkiler;thi du Forsoningsbringer vorden est.
Og derfor juble Slægterne paa Jorden,og hellig Glæde fylder hver en Barm,og Takkesang i Herrens Tempel lyder;
og skyldfri Lyst fra Syden og til Nordenforjager Livets Sorg og Dagens Harm,mens til sin lyse Hal den os indbyder.
(H. A. Bjerregaard.)
1. Juleaften.
Velkommen atter vær, du skjønne fest!Mens all naturen dypt indslumret hvileruti sin vintersøvn, du oss tilsmilerbetydningsfull, en høy og himmelsk gjest.
Til alle Støvets barn fra øst til vestdet store, glade Frelsens budskap iler;ei frykte mer vi Vredens tordenkiler;thi du Forsoningsbringer vorden est.
Og derfor juble slektene på jorden,og hellig glede fyller hver en Barm,og Takkesang i Herrens tempel lyder;
og skyldfri lyst fra Syden og til Nordenforjager Livets sorg og Dagens harm,mens til sin lyse Hal den oss indbyder.
(H. A. Bjerregaard.)