22. En Moders Afskedssang.
Min Søn, kom hid!Hid til din Moders Hjerte! —Farvel min Gut, min Alders Støttestav!Du gaaer i Strid —det maa din Moder smerte —men helligt er mig Fødelandets Krav!
Til Kampen uddig Fødelandet kalder;høit lyder Norges Røst: “Forsvar mig, Søn!”Gak du min Gut!Hvis du for Brødre falder,skal du i Himlen nyde Heltens Løn!
Ved Harpens Lydskal Norges Skjalde sjungedin Daad, dit Mod i Kampens mørke Stund!Og høit med Frydskal hver en Nordmands Tungegjentage deres Sang af Hjertens Grund!
En Taare varmdin Moder da skal fældefor dig, o Søn! Du var min Fryd, min Lyst!Dog til Guds Barmhun skal sig barnlig hælde,og i hans Ord hun finde skal sin Trøst!
Men kom du, Søn!med Hæderskrands tilbageudi din ømme Moders aabne FavnHørt var min Bøn;30forbi var al min Klage.Med dobbelt Fryd jeg priste Herrens Navn.
Men skulde du,feig, Nordmands Navn vanære -o gid jeg da ei Moder var til dig!Da Sorg i Humig maatte brat hentære;af Sorg i Graven da du lagde mig.
Saa bør Enhverblandt Norges Mødre tænke,naar Sønnen gaaer i Strid for Fødeland.Meer haardt det erat bære Slavelænker,end falde udi Kamp som Hædersmand.
(H. Heyerdahl. Af Bladet ”Tiden“ 1814.)
22. En Moders avskjedssang.
Min sønn, kom hit!Hit til din Moders hjerte! —Farvel min Gut, min Alders støttestav!Du går i strid —det må din mor smerte —men hellig er meg Fødelandets krav!
Til kampen utdeg fødelandet kaller;høyt lyder Norges røst: “Forsvar meg, sønn!”Gak du min Gut!Hvis du for brødre faller,skal du i Himlen nyte Heltens Løn!
Ved Harpens lydskal Norges Skjalde sjungedin dåd, ditt mot i Kampens mørke stund!Og høyt med frydskal hver en Nordmands tungegjentage deres sang av Hjertens grunn!
En tåre varmdin mor da skal fellefor deg, o sønn! Du var min fryd, min lyst!Dog til Guds Barmhun skal seg barnlig helle,og i hans ord hun finne skal sin trøst!
Men kom du, sønn!med Hæderskrands tilbakeuti din ømme Moders åpne favnHørt var min Bøn;30forbi var all min klage.Med dobbelt fryd jeg priste Herrens Navn.
Men skulle du,feig, Nordmands Navn vanære -o gid jeg da ei mor var til deg!Da sorg i humeg måtte brat hentære;av sorg i graven da du la meg.
Så bør Enhverblant Norges mødre tenke,når sønnen går i strid for fødeland.Mer hardt det erå bære slavelenker,enn falle uti kamp som hedersmann.
(H. Heyerdahl. Av Bladet ”tiden“ 1814.)