13

At Slyngler hæves til Ærens Top,at Smiger mædskes, og Sandhed tigger,14at Rige sluge de Arme op,at Dyden nøgen paa Gaden ligger,at Baand og Stjerneog tomme Hjerneforenes ofte, ja meer end gjerne,det seer man tidt.

O I, som sukkede tidt med mig,naar Dyd og Sandhed blev underkuet,naar Den blev æret, fornem og rig,som Lov og Bøddel har ofte truet,forglemmer Taarer,som aldrig saareren Slægt, som Himlen har skabt til Daarer,og værer froe!

Da Nattens Forbud, Tusmørket laapaa halve Jorden, og den var rolig,en Glands medeet jeg i Østen saae:Gud Evan kom fra Olympens Bolig;kun sjelden vasket,men fed og laskethan ned ad Fjeldet barfodet trasked,og ravede.

Han nærmed sig til det Sted, jeg sad— i Gudens Aasyn stod malet Glæde —Søn! - sagde han - du bør være glad,lad Patrioten forgjeves græde!Naar Ondt kun lykkes,naar Landet trykkes,og Retten selv af dens Tjener rykkes,saa tøm dit Glas!

15Jeg tog hans Bæger og tømte det,og glemte Landet og Landets Daarer,jeg fandt, at Narren har stedse Ret,som spotter med Heraklitens Taarer,jeg hylded Glæde,forsvor at græde,og loved Evan, jeg vilde kvædekun ham til Roes.

En Flaske Viin er og mere værd,end al den Velstand, en Tydsker skaber;men troer man Tydsken paa hans Gebærd,og vinder han, medens Landet taber,jeg Evan lyder,min Viin jeg nyder,og leer ad den, som blir snydt og snyder; —gjør I som jeg!

(J. Zetlitz.)

13

At slyngler heves til Ærens topp,at smiger mædskes, og sannhet tigger,14at rike sluke de Arme opp,at dyden nøgen på gaten ligger,at bånd og stjerneog tomme hjerneforenes ofte, ja mer enn gjerne,det ser man titt.

O I, som sukket titt med meg,når dyd og sannhet ble underkuet,når Den ble æret, fornem og rik,som lov og bøddel har ofte truet,forglemmer tårer,som aldri såreren slekt, som Himlen har skapt til dårer,og værer froe!

Da Nattens forbud, Tusmørket låpå halve jorden, og den var rolig,en glans medeet jeg i Østen så:Gud Evan kom fra Olympens bolig;kun sjelden vasket,men fet og laskethan ned ad fjellet barfotet trasket,og ravet.

Han nærmet seg til det sted, jeg satt— i Gudens åsyn stod malt glede —Sønn! - sa han - du bør være glad,lad Patrioten forgjeves gråte!Når Ondt kun lykkes,når landet trykkes,og retten selv av dens tjener rykkes,så tøm ditt Glas!

15Jeg tok hans beger og tømte det,og glemte landet og Landets dårer,jeg fant, at narren har stedse rett,som spotter med Heraklitens tårer,jeg hyllet glede,forsvor å gråte,og lovet Evan, jeg ville kvedekun ham til Roes.

En flaske vin er og mer verd,enn all den velstand, en tysker skaper;men tror man Tydsken på hans Gebærd,og vinder han, mens landet taper,jeg Evan lyder,min vin jeg nyter,og leer ad den, som blir snytt og snyder; —gjør dere som jeg!

(J. Zetlitz.)