Læreplanatlas
Anden Deel

I. Lyrisk Poesi.

1

For den lyriske Poesies talrigste Familie Sangens forskjellige Arter afgiver Formen kun utydelige Skjelnemærker. Den for dem alle fælles Stræben efterat være syngbar gjør, at enkelt Versbygning kan være fælles for en Mængde Sange af forskjelligt Indhold, som kun gjennem Musiken faae deres charakteristiske Udtryk. Efter Aand og Indhold, efter den indre Charakter, og, hvor denne er blandet, efter den meest forherskende, erholder derfor Sangen sine Hovedbenævnelser. De bestemteste Charakterer og Benævnelser ere den elegiske, den idylliske og den malende lyriske Digtning, endskjøndt ogsaa disse smelte ofte over i hinanden; men en fjerde Klasse, der er ligesaa mangfoldig som de menneskelige Forholde og Individualiteter og de Gjenstande, som lade sig besynge, lader sig neppe tydeligere betegne end med Udtrykket almindelig Sang. Medens de tre førstnævnte ere af en alvorlig Charakter og udtale kun Digterens individuelle Følelse og Anskuelse, er denne af en munter og freidig, og udtaler sig i Alles eller i Fleres Navn. Herhen hører altsaa Selskabssangenes talrige Slægt, hvortil de i første Deel anførte Folkesange høre som dens Førstefødte.

Anden Deel.