9. De tre høie Ord.
Naar Harpen tier ved breden Bord,da trives ei Samfundets Glæde;thi hører, Brødre, tre høie Ord,som Skjalden til Harpen vil kvæde!Og, Nordmænd! have I Norge kjær,af Hjertets Fylde da istemmer her!
Se Granen hisset saa stolt og skjønpaa Fjeldets den høieste Tinde!Hvor modigt kneiser dens Krone grønog leer ad de stormende Vinde!Saa stande hver Nordmand med roligt Mod,om Norge end kræver hans Manddoms Blod!
334Se Sarpen skrider med kraftig Fod,og taaler ei Baand eller Lænke!Som Yngling blusser den Gubbe god;hans Kraft ei Aarhundreder krænke.I Kraft saa lue hver Norges Mandfor Fædres elskte og hellige Land!
Se Havet fraader mod Norges Kyst!Dets Klipper det agter at fælde.Men Klipperne stande med Bryst mod Bryst,og enige trodse dets Vælde; —saa Enighed knytte til Norges Saghver Nordmand til Norges den sidste Dag!
(J. St. Munch.)
9. De tre høye ord.
Når harpen tier ved breden bord,da trives ei samfunnets glede;thi hører, brødre, tre høye ord,som Skjalden til harpen vil kvede!Og, nordmenn! har dere Norge kjær,av Hjertets Fylde da istemmer her!
Se Granen hisset så stolt og skjønnpå fjellets den høyeste Tinde!Hvor modigt kneiser dens krone grønnog leer ad de stormende vinder!Så stande hver nordmann med rolig mot,om Norge enn krever hans manndoms blod!
334Se Sarpen skrider med kraftig fot,og tåler ei bånd eller lenke!Som yngling blusser den gubbe god;hans kraft ei århundrer krenke.I kraft så lue hver Norges Mandfor fedres elskte og hellige land!
Se havet fråder mot Norges kyst!Dets klipper det akter å felle.Men Klipperne stande med bryst mot bryst,og enige trodse dets Vælde; —så enighet knytte til Norges Saghver nordmann til Norges den siste dag!
(J. St. Munch.)