171

Der laa paa vor grund en gammel kanon,de fandt den en dag i sanden paa mo’n.I fædrenes strid den en gang var med, —nu sad vi og redpaa kanonen i fred.

Da kom til vor grind en gammel soldat,paa træ-ben han gik og tigged om mad.Men rak i sin ryg som fordum han var,og tvende medaljerpaa trøien han bar.

Og da vor kanon at skue han fik,det blinked og blussed som ild i hans blik,han løfted sin haand mod den lurvete hatog blotted sit hovedfor den gamle kamrat.

172En gammel, en rusten, en udslitt kamrat,en ven fra den gang han var ung soldat;den kjæmped som han for landet med lyst,indtil den blev krøblingi den blodige dyst.

Den gamle soldat, det var noget for os!Vi saa nok han endnu var kar for at slaasog modig og varmt imod fienden ta,og derfor vi allestemte i et hurra.

171

Der lå på vår grunn en gammel kanon,de fant den en dag i sanden på mo’n.I fædrenes strid den en gang var med, —nå satt vi og redpå kanonen i fred.

Da kom til vår grind en gammel soldat,på tre-ben han gikk og tigget om mat.Men rak i sin rygg som fordum han var,og tvende medaljerpå trøyen han bar.

Og da vår kanon å skue han fikk,det blinket og blusset som ild i hans blikk,han løftet sin hånd mot den lurvete hatog blottet sitt hodefor den gamle kamrat.

172En gammel, en rusten, en utslitt kamrat,en venn fra den gang han var ung soldat;den kjempet som han for landet med lyst,inntil den ble krøplingi den blodige dyst.

Den gamle soldat, det var noe for oss!Vi så nok han ennå var kar for at slaasog modig og varmt imot fienden ta,og derfor vi allestemte i et hurra.