Til den gamle simple stuenvil min tanke gjerne gaa.Ilden spraker høit paa gruen,røgen stiger let og blaa;og det lange furubordhvidt er skuret alt af mor;gulvet sopet er til festen,strød med brisk for himmel-gjesten.

Godt jeg mindes alt som hændtepaa den kjære julekveld, —lysene, som faster tændte,og det blanke kobberstell.200Hjertet barnligt var og blødt,sang «En frelser er mig født!»tænkte bag de lune vægger:«I en stald de Herren lægger!»

Og var julegrøden færdig,og vi sad om glade bord,reiste far sig op og værdiglæste høit om englers kor.Og jeg syntes, at jeg saalyse straaler fra det blaa,og jeg hørte ganske næreskarens «Fred» og «Ære være».

Til den gamle simple stuenvil min tanke gjerne gå.Ilden spraker høyt på gruen,røyken stiger lett og blå;og det lange furubordhvitt er skuret alt av mor;gulvet sopet er til festen,strødd med brisk for himmel-gjesten.

Godt jeg minnes alt som hendtepå den kjære julekveld, —lysene, som faster tente,og det blanke kobberstell.200Hjertet barnligt var og blødt,sang «En frelser er meg født!»tenkte bak de lune vegger:«I en stall de Herren legger!»

Og var julegrøten ferdig,og vi satt om glade bord,reiste far seg opp og verdigleste høyt om englers kor.Og jeg syntes, at jeg sålyse stråler fra det blå,og jeg hørte ganske næreskarens «Fred» og «Ære være».