Du ved kan-ske at vi deler verden i fem dele. Det er Europa, Asien og Afrika, Australien og Amerika. I Europa er det ikke saa mange slemme vilde dyr. Ulven og bjørnen er de værste. Men i Asien og Afrika og Amerika er det nogen som er rigtig slemme. Og den værste kan-ske af dem alle sammen er tigeren. Den er i slegt med kattene, og et vakkert dyr. Men jeg vilde ikke unde dig saa vondt, at du skulde møde en slig katte-pus en kveld-stund; for tigeren æder baade børn og voksne. Men tiger-ungerne er ikke saa slemme; de kan ikke gjøre nogen videre skade.
Borte i Asien, langt mod øst, er det et land som heder Indien. Og der bor en mængde engelsk-mænd.
En dag var nogen engelske offiserer ude paa jagt. Da de skulde hjem om kvelden, fandt de inde mellem buskene en liden tiger-unge, som knapt kunde være fjorten dage gammel. De tog ungen med sig, og da de kom hjem til teltet, fik den et hals-baand med lænke i, og saa blev den bundet til den store stokken eller pælen i teltet; der hopped og sprang den og var til stor moro for dem alle sammen. Men saa med én gang holdt de op at le; for nu hørte de noget uden-for som ikke var til at spøge med. Det var en tiger som brølte. Da hylte ungen og blev vild og slét i lænken, alt den orked. Og i det samme kom en svær hun-tiger sættende ind i teltet. Den vørte ikke dem som sad der, — saa ikke paa dem en gang. Den tog ungen i nakken, rev lænken over med et eneste rykk, og satte ud igjen i fuldt fir-sprang. Og denne tiger kan det ikke siges noget ondt om. Den vaaged sit liv for at berge sit barn.