23

Vesle-gutten i skogen fór,tusled sig væk fra far og mor.Hele munden var blaa af bær:„Du, aa du! her er mange her,”tænkte gutten.

Og han stabbed paa nøgen fodmellem graner og furu-rod.Han var liden hjemme hos mor:„Men i skogen, her er jeg stor,”tænkte gutten.

24Skogen braged, og grenen brast;det var nogen som traadte fast;men den vesle, ja han blev gla’:„Jeg faar følge, og det var bra,“tænkte gutten.

„Hvad slags dyr er dette mon tro?ligner hverken hest eller ko.“Gutten grunded en liden stund:„Undres paa om det er en hund,“tænkte gutten.

Vesle-gutten vil klappe, han,rækker haanden, som han er van;bjørnen løfter sin store klo.„Se, hvor pent han sidder paa to,“tænkte gutten.

Lige hen til den skarpe tandsætter han trygt sit blaa-bær-spand;bestet æder alt hvad der er.„Ja saa-men er han glad i bær,“siger gutten.

Saa kom moren, hujed og skreg;gutten stod der, og bjørnen veg.„Gud ske tak, at du lever end!“„Tror du ikke han kommer igjen?“klager gutten.

23

Vesle-gutten i skogen fór,tuslet seg vekk fra far og mor.Hele munnen var blå av bær:„Du, å du! her er mange her,”tenkte gutten.

Og han stabbet på nøgen fotmellom graner og furu-rot.Han var liten hjemme hos mor:„Men i skogen, her er jeg stor,”tenkte gutten.

24Skogen braket, og grenen brast;det var noen som trådte fast;men den vesle, ja han ble gla’:„Jeg får følge, og det var bra,“tenkte gutten.

„Hva slags dyr er dette mon tro?ligner hverken hest eller ko.“Gutten grunnet en liten stund:„Undres på om det er en hund,“tenkte gutten.

Vesle-gutten vil klappe, han,rekker hånden, som han er van;bjørnen løfter sin store klo.„Se, hvor pent han sitter på to,“tenkte gutten.

Like hen til den skarpe tannsetter han trygt sitt blå-bær-spann;bestet eter alt hva der er.„Ja så-men er han glad i bær,“sier gutten.

Så kom moren, hujed og skrek;gutten stod der, og bjørnen veg.„Gud ske takk, at du lever enn!“„Tror du ikke han kommer igjen?“klager gutten.