Mama og de fire børnene sad inde i barne-værelset. Mama havde læst et eventyr for dem om gutten som blev konge. „Kan kongen gjøre alt hvad han vil?” sa Sven. „Ingen kan gjøre alt hvad han vil,” sa mama. „Saa vil ikke jeg være konge,” sa Sven. „Har kongen mange penger?” sa lille-søster; hun var bare fire aar. „Aa, det er af og til med det,” sa mama. „Tror du at det er nogen konge som har flere end jeg? Jeg har en en-øring og tre to-øringer og en stor fem-øring og en ør-liden ti-øring. Hvor mange er det, mama?” „Det er to og tyve,” sa mama. „Har kongen flere end to og tyve?” spurte lille-søster. „Du da!” sa Sven; „kongen har over hundred; har han ikke 16mama?“ „Hvis jeg var konge saa vilde jeg samle paa femøringer,“ sa lille-søster; „for det er de største.“
„Men hvad vilde du gjøre, Nilse-gut?“ sa mama. „Jeg vilde aldrig vaske mig,“ sa Nils. „Vilde du bli konge hos de sorte, du da?“ spurte mama „Og du, Viggo?“ „Jeg vilde gaa bar,“ sa Viggo. „Skal dere bli konger i Afrik begge to da? for de sorte negrene de gaar ogsaa bare.“ Men Viggo mener ikke saa meget med det; han mener, at hvis han var konge, vilde han gaa uden vinter-frak, for det er det han tigger om sen og tidlig. „Men du da, Kirsten min“ sa mama, „hvad er det du sidder og tænker saa svært paa?“ „Jeg kunde vel ikke bli konge, jeg som er jente,“ sa Kirsten og blev rød. „Nei, men du kunde jo bli dronning. Hvad vilde du gjøre, hvis du blev dronning?“ „Jeg vilde kjøbe alle de blomster som er i verden, og give til de fattige og til dem som ingen har.“