Det var kommet rotter i kjelderen. Hver nat dansed de med sine stygge unger i gryn-tønden. De gnaged hul paa mel-poserne og aad rake-fisken og tog for sig af talg-lysene, saa det blev ikke mere end vægen igjen. Men da de gav sig i lag med de store speke-laarene, saa blev det for galt. Da blev det sat fælder i kjelderen, og i fælderne var det smaa stegte fleske-beter. Men hvorfor skulde rotterne gaa efter de smaa fleske-beterne, naar der var et stort speke-laar tæt ved? De gik uden-om fælderne og hen til speke-kjødet. Manden som eide kjelderen, fandt da paa noget rigtig klogt, syntes han. Han hængte laaret op under loftet; og den natten sov han trygt, for nu kunde da rotterne aldrig mere faa tag i det. Ja, jeg ved ikke hvordan de bar sig ad, jeg heller; men ja-men kom de op og gnaged snoren over, saa det store laaret faldt ned og slog i stykker saft-krukken til mor med det samme. Saa gik manden til grannen sin og laante sig en stor kat. Men det skulde han ha gjort før.

Det var kommet rotter i kjelleren. Hver natt danset de med sine stygge unger i gryn-tønnen. De gnaget hull på mel-posene og åt rake-fisken og tok for seg av talg-lysene, så det ble ikke mer enn veken igjen. Men da de ga seg i lag med de store speke-lårene, så ble det for galt. Da ble det satt feller i kjelleren, og i fellene var det små stekte fleske-beter. Men hvorfor skulle rottene gå etter de små fleske-betene, når der var et stort speke-lår tett ved? De gikk uten-om fellene og hen til speke-kjøttet. Mannen som eide kjelleren, fant da på noe riktig klokt, syntes han. Han hengte låret opp under loftet; og den natten sov han trygt, for nå kunne da rottene aldri mer få tak i det. Ja, jeg vet ikke hvordan de bar seg ad, jeg heller; men ja-men kom de opp og gnaget snoren over, så det store låret falt ned og slo i stykker saft-krukken til mor med det samme. Så gikk mannen til grannen sin og lånte seg en stor katt. Men det skulle han ha gjort før.