Hvorledes er det med øie-laagene dine? de vil nok ikke holde sig oppe? Og hvad siger fingrene?
„Vi har legt hele dagen,“ siger fingrene; „vi har bygd sten-hus, vi har trukket krok, vi har kjørt hester, vi har kastet ball med den store fine ballen, vi har skrevet paa tavlen, vi har laget kager nede i leren, vi har griset os til; nu maa vi vaske os og hvile os,“ siger fingrene.
„Men jeg vil ikke gaa til sengs endnu,“ siger munden, den lille munden, som aldrig vil hvile sig. „Ja saa,“ siger ørene; „jeg syntes du gabte nylig, saa det knaged i mig. Men du skal vel sove lige-saa længe i morgen som du gjorde i dag, og naar du blir vækket, saa tar du til at skrige; og det er ikke nogen moro at høre paa, maa du tro. Gaa bare i seng med dig!“
8„Væk med skoen,“ siger foden; „jeg har været i klemme hele dagen.“ „Af med bukserne,“ siger benet; „jeg vil se mig om i verden, jeg ogsaa.“
„Og jeg vil lufte mig,“ siger strømperne; „det er altfor kvalmt inde i skoene; jeg vil hænge paa stole-ryggen og strække mig.“ Og naar alle siger det samme, saa maa de jo faa sin vilje.
Og øie-laagene lukker sig helt igjen; munden tier bom still, øret lægger sig paa den bløde puden og hører ingen ting. Gutten sover.