Det var en gang en liden feier-gut som kom paa søndags-skolen. „Kan du bogstaverne?“ sa læreren. „Aa ja,“ sa gutten. „Kan du læse rent?“ „Aa ja.“ „Hvad er det for en bog du har læst i da?“ „Jeg har aldrig havt nogen bog,“ sa gutten. „Har du gaat i skole da?“ „Jeg har aldrig gaat i skole,“ sa gutten. „Hvem er det som har lært dig da?“ „En gut.“ „Hvad var det for en gut som kunde lære dig uden bog?“ „En feier-gut vel. Vi læste paa skilterne; ja, alle de skilterne som hænger uden-for kræmmeren og skomageren og snekkeren og smeden og alle de andre.“ „Og paa den maaden har du lært dig at læse?“ sa læreren. „Aa ja,“ sa gutten og lo.

Det var en gang en liten feier-gut som kom på søndags-skolen. „Kan du bokstavene?“ sa læreren. „Aa ja,“ sa gutten. „Kan du lese rent?“ „Aa ja.“ „Hva er det for en bok du har lest i da?“ „Jeg har aldri hatt noen bok,“ sa gutten. „Har du gått i skole da?“ „Jeg har aldri gått i skole,“ sa gutten. „Hvem er det som har lært deg da?“ „En gut.“ „Hva var det for en gut som kunne lære deg uten bok?“ „En feier-gut vel. Vi leste på skiltene; ja, alle de skiltene som henger uten-for kremmeren og skomakeren og snekkeren og smeden og alle de andre.“ „Og på den måten har du lært deg å lese?“ sa læreren. „Aa ja,“ sa gutten og lo.