Mons kunde mange ting. Han kunde læse, han kunde regne, og han kunde gaa ærender nok-saa langt. Han kunde gaa baade til presten og til land-handleren og til lens-manden. Men han kunde aldrig mindes nogen ting. Naar han kom til preste-gaards-grinden, saa vidste han slet ikke, hvad det var han skulde sige til presten, og saa maatte han hjem igjen, og saa fik han en sanse-kage til niste paa veien, og saa mindtes han det den gangen. Han fik mange sanse-kager, Mons. En dag stod han ude paa tunet og legte sig med hønsene, mens de andre sad oppe i stuen og spiste varme vafler. De havde nok banket paa ruden til ham; men han sansed slet ikke paa, at det var middags-tid, og saa sa hans far, at nu skulde de bare lade ham staa. Da han endelig kom op, saa var fadet tomt. Men hans far sa: „Tænk, Mons! vi har slet ikke sanset’ at du skulde have vafler.” Og det havde Mons godt af, og vaflerne havde han ikke ondt af heller; for han fik ingen. Men saa slap han sanse-kager den gangen.

Mons kunne mange ting. Han kunne lese, han kunne regne, og han kunne gå ærender nok-så langt. Han kunne gå både til presten og til land-handleren og til lens-mannen. Men han kunne aldri minnes noen ting. Når han kom til preste-gaards-grinden, så visste han slett ikke, hva det var han skulle si til presten, og så måtte han hjem igjen, og så fikk han en sanse-kake til niste på veien, og så mintes han det den gangen. Han fikk mange sanse-kaker, Mons. En dag stod han ute på tunet og lekte seg med hønsene, mens de andre satt oppe i stuen og spiste varme vafler. De hadde nok banket på ruten til ham; men han sanset slett ikke på, at det var middags-tid, og så sa hans far, at nå skulle de bare la ham stå. Da han endelig kom opp, så var fadet tomt. Men hans far sa: „Tenk, Mons! vi har slett ikke sanset’ at du skulle ha vafler.” Og det hadde Mons godt av, og vaflene hadde han ikke ondt av heller; for han fikk ingen. Men så slapp han sanse-kaker den gangen.