Rolv var en liden gut. Han havde en snild hund, som hedte Truls. Truls var lurvet og lyse-brun. Den kom altid og vækked Rolv om morgenen. Truls tog tag i teppet, og gav sig ikke, 3før det laa i gulvet Da maatte Rolv op. En dag havde hans søster nogen veninder hos sig; men Rolv havde været uskikkelig; den dagen fik søsteren more sig alene med veninderne. Rolv maatte sidde oppe paa kammeret. Han hørte de andre børn legte nede i haven; han hørte at Truls gjødde og mored sig med dem. De havde vist faat lov til at tage epler. — Det var saart at sidde her oppe nu. Men saa hørte Rolv skridt i trapperne. Det var en som kom sagte op-over. Han gjetted paa, at det var Truls; han kikked ud gjennem nøkkel-hullet, og lige uden-for nøkkel-hullet saa han hovedet til Truls med to store epler i munden. Truls sad vist paa bag-benene. Men døren var jo laast. Rolv kunde ikke faa den op; Truls heller ikke. Og eplerne? Ja, hvor det blev af dem, det ved jeg ikke.

Rolv var en liten gut. Han hadde en snild hund, som hette Truls. Truls var lurvet og lyse-brun. Den kom alltid og vekket Rolv om morgenen. Truls tog tak i teppet, og ga seg ikke, 3før det lå i gulvet Da måtte Rolv opp. En dag hadde hans søster noen venninner hos seg; men Rolv hadde vært uskikkelig; den dagen fikk søsteren more seg alene med venninnene. Rolv måtte sitte oppe på kammeret. Han hørte de andre barn lekte nede i hagen; han hørte at Truls gjødde og moret seg med dem. De hadde vist fått lov til å ta epler. — Det var sårt å sitte her oppe nå. Men så hørte Rolv skritt i trappene. Det var en som kom sakte opp-over. Han gjettet på, at det var Truls; han kikket ut gjennom nøkkel-hullet, og like uten-for nøkkel-hullet så han hodet til Truls med to store epler i munnen. Truls satt vist på bak-benene. Men døren var jo låst. Rolv kunne ikke få den opp; Truls heller ikke. Og eplene? Ja, hvor det ble av dem, det vet jeg ikke.