168

Skam faa den, der har en venog sin ven forlader!Den, der sød omfavner den,han i hjertet hader!Den, der sverger hellig edog sin ed forglemmer!Den, der løndoms-feilen vedog sin ven beskjæmmer!

Skam faa den, der fødelandelsker ei og ærer!Den, der med en lekker tandlandets tarv fortærer!Den, der giver onde raad,gode ting nedbryder!Den, der ei til gavnlig daadglad sin skilling yder!

Skam faa den, der har et husog for hus ei sørger,tumler sig i sus og dus,ei sin pung adspørger;den, der mørk i skidden vraasøger saadan glæde,at hans børn for hans skyld maamed hans hustru græde.

Skam faa den, der har forstand,og ei andet tænkerend de ting, som skade kan,pønser kun paa rænker!Den, der gjerne gjøre vilandres hoved kruset;spøgelser og troldes spilskræmme ham af huset!

Cl. Frimann.

168

Skam få den, der har en vennog sin venn forlater!Den, der søt omfavner den,han i hjertet hater!Den, der sverger hellig edog sin ed forglemmer!Den, der løndoms-feilen vedog sin venn beskjemmer!

Skam få den, der fødelandelsker ei og ærer!Den, der med en lekker tannlandets tarv fortærer!Den, der gir onde råd,gode ting nedbryter!Den, der ei til gavnlig dådglad sin skilling yter!

Skam få den, der har et husog for hus ei sørger,tumler seg i sus og dus,ei sin pung adspørger;den, der mørk i skitten vråsøker sådan glede,at hans barn for hans skyld måmed hans hustru gråte.

Skam få den, der har forstand,og ei annet tenkerenn de ting, som skade kan,pønser kun på renker!Den, der gjerne gjøre vilandres hode kruset;spøkelser og troldes spillskremme ham av huset!

Cl. Frimann.