Læreplanatlas
2. BindFørste skoletrins 4de afdeling.

67. Luthers brev til sin søn Hans.

91

«Naade og fred i Kristus! Min kjære, lille søn! Jeg ser gjerne, at du lærer godt og beder flittig. Gjør det, min kjære søn, og bliv ved dermed! Naar jeg kommer hjem, skal jeg bringe en smuk markedsgave med til dig. Jeg ved, hvor der er en vakker, morsom have; der gaar mange børn med smaa, gyldne kjoler og plukker deilige æbler, pærer, kirsebær og plommer under trærne; de synger og springer og er glade; de har ogsaa nydelige, smaa rideheste med tømmer af guld og sadler af sølv. Da spurgte jeg manden, som eier denne have, hvis børn de var. «Det er børn,» sagde han, «som gjerne beder, lærer og er snilde.» Da sagde jeg: «Kjære mand, jeg har ogsaa en liden søn; han heder Hans Luther; kunde ikke ogsaa han faa komme i denne have og spise saadanne deilige æbler og pærer og ride paa saadanne vakre, smaa heste og lege med disse børn?» Da sagde manden: «Hvis han gjerne beder, lærer og er snild, saa skal han ogsaa faa komme i haven, Lippus og Jost med, og naar de alle kommer sammen, saa skal de ogsaa faa piber, trommer og alleslags spil og danse og skyde med smaa buer.» Og han viste mig der en skjøn eng i haven, tilstelt til leg og dans, hvor der laa fuldt af lutter gyldne piber, trommer og fine buer af sølv. Men det var saa tidligt, at børnene endnu ikke havde spist. Derfor kunde jeg ikke vente paa dansen og sagde til manden: «Ak, kjære herre, jeg vil straks gaa hjem og skrive alt dette til min kjære, lille Hansemand, at ogsaa han maa bede flittig, lære godt og være snild, forat 92han ogsaa kan komme i denne have; men han har en faster Lene, hende maa han faa med.» Da sagde manden: «Ja, gjør det; gaa hjem og skriv det til ham!» Derfor, min kjære, lille søn, lær og bed trøstig og sig til Lippus og Jost, at de ogsaa maa lære og bede, saa vil I alle komme ind i haven!»