En bonde, som havde en flok trættekjære børn, havde forgjæves søgt at tilveiebringe forsonlighed imellem dem ved ord. Da faldt det ham ind, at han maaske lettere kunde bevæge dem ved et eksempel. Derfor sammenkaldte han sine sønner og bad dem bringe ham en haandfuld kjeppe. Efter at have bundet disse sammen i et knippe, opfordrede han sønnerne, den ene efter den anden, til at tage fat paa det og bryde det over. De forsøgte det alle, men forgjæves. Derpaa løste han knippet og rakte dem kjeppene og bad dem at bryde dem en for en. Dette gjorde de med største lethed. Da sagde faderen: «Saaledes vil I, mine sønner, saa længe som I holder sammen i enighed, kunne maale eder med alle eders fiender; men bliver I uenige og skilles ad — da er det ude med eder.»

En bonde, som hadde en flok trettekjære barn, hadde forgjeves søkt å tilveiebringe forsonlighet imellom dem ved ord. Da falt det ham inn, at han maaske lettere kunne bevege dem ved et eksempel. Derfor sammenkalte han sine sønner og bad dem bringe ham en håndfull kjeppe. Etter å ha bundet disse sammen i et knippe, oppfordret han sønnene, den ene etter den annen, til å ta fat på det og bryte det over. De forsøkte det alle, men forgjeves. Derpå løste han knippet og rakte dem kjeppene og bad dem å bryte dem en for en. Dette gjorde de med største letthet. Da sa faren: «Således vil dere, mine sønner, så lenge som dere holder sammen i enighet, kunne måle dere med alle deres fiender; men blir dere uenige og skilles ad — da er det ute med dere.»