129

Paa begge Sider af Ækvator eller Dagjevningslinjen er Jordens hede Belte, fordi Solen der staar næsten lige over Menneskenes Hoved, og fordi Solstraalerne varme mest, naar de falde ret ned. Naar man kommer længere op til Nordpolen eller Sydpolen, bliver det efterhaanden koldere, fordi Solstraalerne falde mere skraat. I det hede Belte er der heller ikke synderlig Forskjel paa Sommer og Vinter. Jo nærmere man kommer til en af Polerne, desto længere og desto koldere bliver Vinteren. Længst oppe, saasom i Nordland og Finmarken, ser man slet ikke Solen nogle Dage hver Vinter.

I det hede Belte regner det ogsaa vanligen mest. Derfor er Jorden her frugtbarest til at fremdrive store Træer og mangfoldige Væxter hele Aaret rundt. Urternes Væxt standser kun formedelst Tørke.

Begge de Sider af Jordkloden, som ligge længst imod Sydpolen og imod Nordpolen, ere saa kolde og opfyldte med Is, at intet Menneske enten paa sin Fod eller tilskibs har kunnet komme Polerne nær paa mange Mile. Disse Strøg ere os derfor ganske ubekjendte. Alligevel have de nærmeste Have, nemlig Sydishavet og Nordishavet, været meget stærkt besøgte af Fartøier, dels for at gjøre Opdagelser, dels især for at fange de store Sødyr, som findes der i Mængde. Af de uhyre Hvaler, af Sælhunde (Kobber), som leve der i Millioners Tal, og af flere andre Sødyr faar man en stor Mængde Tran og flere andre værdifulde 130Emner, saasom Hvalsfinner (Barder), Skind og Hvalrostænder. Nordishavet besøges meget af slige Fangst-Skibe fra Norge, især fra Tønsberg og Hammerfest. Henimod Sydpolen drives Jagten især af Amerikanere, Engelskmænd og Franskmænd. Sømændene have paa sine Reiser i disse barske Egne fundet vidtstrakte Øer og Kyster, hvis Indre er bedækket af Sne og Is, og som heller ikke ganske have kunnet omseiles. Fra disse saaledes halv bekjendte Lande ved Polerne udstyrte en Mængde høie Isbjerge fra Bræer, som gaa lige ud i Havet. Fra Havet deromkring løsner sig store Flak af Drivis. Alt dette føres af Strøm og Vind langt henimod Jordens mildere og varmere Egne. Hvor denne Is driver hen, udbreder den stor Kulde. Den fornemste Aarsag til, at Island har for kold Sommer til at kunne faa modent Korn, er saaledes, at Drivisen altid af Strømmen føres derforbi. I visse Aaringer tørner den endog op imod Landet, saa at det næsten ganske omringes og stænges. Havisen afsætter da saa megen Taage, at Solen skjules, og Øen faar endog Uaar paa Græs og Hø.

Blandt Nordpol-Landene er blot Grønland beboet af nogle faa Indbyggere af den røde amerikanske Menneskeæt, hvilke leve af Jagt. Forhen boede der norske Nybyggere, som ogsaa dreve Kvægavl. Øen tilhører nu Danmark. Hans Egede, en norsk Præst, kaldes med Rette Grønlændingernes Apostel; thi han forkyndte allerførst Kristendommen der i Landet og gjorde det med en sand Apostels Taalmodighed og Kjærlighed.

129

På begge Sider av ekvator eller Dagjevningslinjen er Jordens hete belte, fordi solen der står nesten like over Menneskenes hode, og fordi solstrålene varme mest, når de faller rett ned. Når man kommer lenger opp til Nordpolen eller Sydpolen, blir det etterhånden kaldere, fordi solstrålene falle mer skrått. I det hete belte er der heller ikke synderlig forskjell på sommer og vinter. Jo nærmere man kommer til en av polene, desto lenger og desto kaldere blir vinteren. Lengst oppe, saasom i Nordland og Finmarken, ser man slett ikke solen noen dager hver vinter.

I det hete belte regner det også vanligen mest. Derfor er jorden her fruktbarest til å fremdrive store trær og mangfoldige vekster hele Aaret rundt. Urternes vekst stanser kun formedelst tørke.

Begge de Sider av jordkloden, som ligge lengst imot Sydpolen og imot Nordpolen, er så kalde og oppfylte med is, at intet menneske enten på sin fot eller tilskibs har kunnet komme polene nær på mange mil. Disse strøk er oss derfor ganske ubekjendte. Allikevel har de nærmeste Have, nemlig Sydishavet og Nordishavet, vært meget sterkt besøkte av fartøyer, dels for å gjøre oppdagelser, dels især for å fange de store sjødyr, som finnes der i mengde. Av de uhyre Hvaler, av selhunder (kobber), som leve der i Millioners tall, og av flere andre sjødyr får man en stor mengde tran og flere andre verdifulle 130emner, saasom Hvalsfinner (barder), skinn og Hvalrostænder. Nordishavet besøkes meget av slike fangst-skip fra Norge, især fra Tønsberg og Hammerfest. Henimot Sydpolen drives jakten især av amerikanere, engelskmenn og franskmenn. Sjømennene har på sine reiser i disse barske Egne funnet vidstrakte øyer og Kyster, hvis indre er bedekket av Sne og is, og som heller ikke ganske have kunnet omseiles. Fra disse således halv bekjente land ved polene udstyrte en mengde høye isberg fra breer, som gå like ut i havet. Fra Havet deromkring løsner seg store flak av drivis. Alt dette føres av strøm og vind langt henimot Jordens mildere og varmere Egne. Hvor denne is driver hen, utbrer den stor kulde. Den fornemste årsak til, at Island har for kald sommer til å kunne få modent korn, er således, at drivisen alltid av strømmen føres derforbi. I visse Aaringer tørner den endog opp imot landet, så at det nesten ganske omringes og stenges. Havisen avsetter da så mye tåke, at solen skjules, og Øen får endog uår på gress og Hø.

Blant nordpol-landene er blot Grønland bebodd av noen få innbyggere av den røde amerikanske menneskeætt, hvilke leve av jakt. Forhen bodde der norske nybyggere, som også drev kvegavl. Øen tilhører nå Danmark. Hans Egede, en norsk prest, kalles med rette Grønlændingernes apostel; thi han forkyndte aller først kristendommen der i landet og gjorde det med en sann Apostels tålmodighet og kjærlighet.