Seiler man opad Kristianiafjorden fra Syd af, saa har man paa den østlige Side i Smaalenenes Amt Byerne Fredrikshald med Fæstningen Fredrikssten, Fredriksstad, Sarpsborg, Moss og i Akershus Amt Drøbak. Fjorden indknibes ved Drøbak til et smalt Sund, og her ligger Kaholmen med Fæstningen Oskarsborg, der skal forsvare Indløbet til Hovedstaden.
Kristiania, Rigets Hovedstad og Stiftsstad i Kristiania Stift, ligger i en vakker Dal ved Bjørviken, Kristianiafjordens Nordende. Den er anlagt af Kristian den Fjerde 1624 og er Sædet for Regjeringen, Høiesteret og Storthinget; her er Universitetet, flere lærde Skoler og Krigsskolen. Den har henved 50,000 Indbyggere. Det kongelige Slot, Universitetsbygningen samt Storthingsbygningen ligge i den vestlige Del af Byen og ere store og vakre Bygninger. Forøvrigt er Byen med Undtagelse af Forstæderne regelmæssigt og smukt bebygget, med rette, brede Gader. Den gamle Fæstning Akershus paa en Odde ved Byens Sydende er Hovedoplagssted for Armeens Fornødenheder og har et Slaveri for grove Forbrydere. I Kristiania er ogsaa et Tugthus og tillige et stort Bodsfængsel, hvor de enkelte Fanger holdes i afsondrede Celler. Byen har megen Indførsel, da den forsyner ei blot sit store Opland, men tildels ogsaa flere Smaabyer ved Kristianiafjorden. Ved Akerselvens mange Fosser er anlagt en hel Del Fabriker, og en betydelig Forstad, Sagene, kan siges derved at være opstaaet. Forstaden Oslo ligger paa Østsiden af Havnen og Akerselven. Den var tidligere Rigets Hovedstad og er fremdeles Sædet for Stiftets Biskop. Kristiania har 5 lutherske Kirker og en katholsk. Byens Omegn er meget vakker; især udmærker sig Ladegaardsøen med det vakre Lystslot Oskarshal. Paa Gaarden Gaustad i Nordvest for Byen er et stort Sindssyge-Asyl og paa en anden Gaard, Grefsen, en Vandkur-Anstalt. Fra Kristiania gaar en Jernbane, som ved Øierens Nordende deler sig i to Arme, den ene over Glommen til Rigsgrændsen, den anden til Eidsvoldsbakken. Eidsvold, hvor vore Forfædres Eidsiva-Thing holdtes, er bekjendt af Rigsforsamlingen 1814 og den der givne Grundlov. Den gamle Jernværksbygning, hvor Møderne holdtes, vedligeholdes til Minde om vor Friheds Gjenfødelse og prydes med Eidsvoldsmændenes og andre bekjendte Nordmænds Portræter. Stedet har et kraftigt Jernbad.
Den næststørste By i Kristiania Stift er Drammen ved Dramselvens Munding. Andre Byer i Stiftet ere: Kongsberg, der er bekjendt af sit Sølvværk, sin Vaabenfabrik og sin Mynt. Holmestrand, Horten, den gamle Stad Tønsberg, Ladestedet Sandefjord, Laurvik 37og Staværn med Fredriksværns Fæstning ligge alle paa den vestlige Side af Fjorden. Drammen har over 10,000 Indbyggere; men de andre ere temmelig smaa. I Hamar Stift ligge: Kongsvinger i Solør, Lillehammer og de nye Stæder Hamar og Gjøvik ved Mjøsen. Over Filefjeld føre to Veie fra Kristiania Stift til det Bergenske, den ene gjennem Hallingdal, den anden gjennem Valders. Til Throndhjem gaa to Hovedveie, en gjennem Østerdalen over Røraas, en anden gjennem Gudbrandsdalene over Dovre. Paa Dovre og Filefjeld er ved Statens Hjælp oprettet Fjeldstuer til de Reisendes Bekvemmelighed. Til Kristianssands Stift fører en Vei langs Kysten. Under Arbeide er en Jernbane fra Drammen til Randsfjorden og Aadalen.