2. Det døende Barn.
Moder! jeg er træt, nu vil jegsove,Lad mig ved dit Hjerte slumreind!
Græd dog ei! det maa du førstmig love;Thi din Taare brænder paa minKind.
5Her er koldt, og ude Stormentruer;Men i Drømme der er alt saa smukt,Og de søde Englebørn jeg skuer,Naar jeg har det trætte Øie lukt.
Moder! ser du Englen ved minSide?Hører du den deilige Musik?Se, han har to Vinger, smukkehvide;Dem han sikkert af Vorherre fik.Grønt og Gult og Rødt for Øietsvæver;Det er Blomster, Engelen udstrør.Faar jeg ogsaa Vinger, mens jeglever?Eller, Moder! faar jeg, naar jeg dør?
Hvorfor trykker saa du mine Hænder?Hvorfor lægger du din Kind til min?Den er vaad, og dog som Ild denbrænder;Moder! jeg vil altid være din.Men saa maa du ikke længer sukke;Græder du, saa græder jeg med dig.O! jeg er saa træt, maa Øiet lukke!Moder! — se, nu kysser Englenmig.
2. Det døende barn.
Mor! jeg er trett, nå vil jegsove,La meg ved ditt hjerte slumreinn!
Gråt dog ei! det må du førstmeg love;Thi din tåre brenner på minKinn.
5Her er kaldt, og ute Stormentruer;Men i drømmer der er alt så smukt,Og de søte Englebørn jeg skuer,Når jeg har det trette Øye lukt.
Mor! ser du Englen ved minSide?Hører du den deilige musikk?Se, han har to vinger, smukkehvite;Dem han sikkert av Vorherre fikk.Grønt og gult og rødt for øyetsvever;Det er blomster, engelen udstrør.Får jeg også vinger, mens jeglever?Eller, mor! får jeg, når jeg dør?
Hvorfor trykker så du mine hender?Hvorfor legger du din kinn til min?Den er våt, og dog som ild denbrenner;Mor! jeg vil alltid være din.Men så må du ikke lenger sukke;Græder du, så gråter jeg med deg.O! jeg er så trett, må øyet lukke!Mor! — se, nå kysser Englenmeg.