Læreplanatlas
Andet SkoletrinAndet Skoletrin. Første Afdeling. Hjemmet.

24. Rensdyret.

19

Blandt Husdyrene udmærke sig især Kamelen hos Araberne og Rensdyret hos Lapperne. Det sidste ville vi omtale noget nærmere. — Rensdyret hører til Hjorteslægten. Baade Hannen og Hunnen have takkede Horn, ofte et Par Alen lange; dog findes blandt de tamme ogsaa kollede Dyr. I gamle Dage fandtes Rensdyr lige ned til Tyskland, ja selv paa de spanske Bjerge; nu derimod findes de kun i de nordligste Strøg af Europa, Asia og Amerika; men her findes de baade i vild og tæmmet Tilstand. Den vilde Ren søger om Sommeren de høieste Fjeldegne, hvor den er mindre udsat for Varme og 20Insekter. Om Vinteren tyr den igjen ned i Dalene og til Sletterne. Den tamme Ren kommer aldrig i Hus, men maa hele Aaret selv søge sin Føde. Om Sommeren æder den Græs, Løv og Urter; om Vinteren maa den næsten stedse lade sig nøie med den saakaldte Rensdyrmos. Denne voxer paa Fjeldene, og ved sin skarpe Lugt kan Renen opspore og med sine Forfødder eller sine forreste Takker skrabe det frem under Sneen. Intet Dyr paa Jorden gjør sin Eiermand saa megen Nytte som Rensdyret: dets Skind skaffer ham Klæder og Fodtøi, Seng og Teltbedækning; Senerne bruges til Sytraad; af Knoklerne og Takkerne gjøres Skeer og andre Redskaber; Kjødet er en nærende Føde; Melken er velsmagende og fed, næsten som Fløde, saa at den kan blandes med en stor Del Vand og endda være ligesaa god som Komelk. Men Simlen eller Hun-Renen giver i den bedste Melketid heller ikke mere end en Pægl Melk om Dagen. Man tilbereder ogsaa Ost og Smør af Melken. Desuden nyttes Rensdyret baade til at bære Byrder og til at trække Slæde, derimod ikke til Ridning. Naar Sneen er haard, gaar Rensdyrkjørselen raskt; men et Rensdyr kan dog kun trække en let Slæde med en Mand i. Dersom det underveis bliver træt, vender det sig undertiden om for den Reisende, som i Hast maa vælte Slæden eller Pulken over sig; Dyret udøser da sin Harme over Slæden, indtil det onde Sind er gaaet over, og Reisen kan fortsættes.

For at kunne leve nogenlunde sorgfrit med Familie, maa en Laplænder eie 2–300 Rensdyr; men mange have over 1,000 og ere derved i Besiddelse af en Overflødighed af Handelsvarer, for hvilke de kunne skaffe sig andre nødvendige Ting.