Blandt Husdyrene udmærke sig især Kamelen hos Araberne og Rensdyret hos Lapperne. Det sidste ville vi omtale noget nærmere. — Rensdyret hører til Hjorteslægten. Baade Hannen og Hunnen have takkede Horn, ofte et Par Alen lange; dog findes blandt de tamme ogsaa kollede Dyr. I gamle Dage fandtes Rensdyr lige ned til Tyskland, ja selv paa de spanske Bjerge; nu derimod findes de kun i de nordligste Strøg af Europa, Asia og Amerika; men her findes de baade i vild og tæmmet Tilstand. Den vilde Ren søger om Sommeren de høieste Fjeldegne, hvor den er mindre udsat for Varme og 20Insekter. Om Vinteren tyr den igjen ned i Dalene og til Sletterne. Den tamme Ren kommer aldrig i Hus, men maa hele Aaret selv søge sin Føde. Om Sommeren æder den Græs, Løv og Urter; om Vinteren maa den næsten stedse lade sig nøie med den saakaldte Rensdyrmos. Denne voxer paa Fjeldene, og ved sin skarpe Lugt kan Renen opspore og med sine Forfødder eller sine forreste Takker skrabe det frem under Sneen. Intet Dyr paa Jorden gjør sin Eiermand saa megen Nytte som Rensdyret: dets Skind skaffer ham Klæder og Fodtøi, Seng og Teltbedækning; Senerne bruges til Sytraad; af Knoklerne og Takkerne gjøres Skeer og andre Redskaber; Kjødet er en nærende Føde; Melken er velsmagende og fed, næsten som Fløde, saa at den kan blandes med en stor Del Vand og endda være ligesaa god som Komelk. Men Simlen eller Hun-Renen giver i den bedste Melketid heller ikke mere end en Pægl Melk om Dagen. Man tilbereder ogsaa Ost og Smør af Melken. Desuden nyttes Rensdyret baade til at bære Byrder og til at trække Slæde, derimod ikke til Ridning. Naar Sneen er haard, gaar Rensdyrkjørselen raskt; men et Rensdyr kan dog kun trække en let Slæde med en Mand i. Dersom det underveis bliver træt, vender det sig undertiden om for den Reisende, som i Hast maa vælte Slæden eller Pulken over sig; Dyret udøser da sin Harme over Slæden, indtil det onde Sind er gaaet over, og Reisen kan fortsættes.

For at kunne leve nogenlunde sorgfrit med Familie, maa en Laplænder eie 2–300 Rensdyr; men mange have over 1,000 og ere derved i Besiddelse af en Overflødighed af Handelsvarer, for hvilke de kunne skaffe sig andre nødvendige Ting.

Blant husdyrene utmerke seg især kamelen hos araberne og Rensdyret hos Lapperne. Det siste ville vi omtale noe nærmere. — Rensdyret hører til hjorteslekten. Både hannen og hunnen have takket Horn, ofte et par alen lange; dog finnes blant de tamme også kollede dyr. I gamle dager fantes Rensdyr like ned til Tyskland, ja selv på de spanske Bjerge; nå derimot finnes de kun i de nordligste strøk av Europa, Asia og Amerika; men her finnes de både i vill og temmet tilstand. Den ville ren søker om sommeren de høyeste fjellegner, hvor den er mindre utsatt for varme og 20insekter. Om vinteren tyr den igjen ned i dalene og til slettene. Den tamme ren kommer aldri i hus, men må hele året selv søke sin føde. Om sommeren eter den gress, løv og urter; om vinteren må den nesten stedse lade seg nøye med den såkalte Rensdyrmos. Denne vokser på fjellene, og ved sin skarpe lukt kan reinen oppspore og med sine forføtter eller sine forreste Takker skrape det frem under Sneen. Intet dyr på jorden gjør sin eiermann så mye nytte som Rensdyret: dets skinn skaffer ham klær og fottøy, seng og teltbedekning; Senene brukes til sytråd; av knoklene og takkene gjøres Skeer og andre redskaper; Kjøttet er en nærende føde; Melken er velsmakende og fet, nesten som fløte, så at den kan blandes med en stor del vann og enda være likeså god som Komelk. Men Simlen eller Hun-reinen giver i den beste melketid heller ikke mer enn en Pægl melk om Dagen. Man tilbereder også ost og smør av melken. Dessuten nyttes Rensdyret både til å bære byrder og til å trekke slede, derimot ikke til ridning. Når Sneen er hard, går Rensdyrkjørselen raskt; men et Rensdyr kan dog kun trekke en lett slede med en mann i. Dersom det underveis blir trett, vender det seg undertiden om for den reisende, som i hast må velte sleden eller pulken over seg; Dyret utøser da sin harme over sleden, inntil det onde sinn er gått over, og reisen kan fortsettes.

For å kunne leve noenlunde sorgfritt med familie, må en Laplænder eie 2–300 Rensdyr; men mange have over 1,000 og er derved i besittelse av en overflødighet av handelsvarer, for hvilke de kunne skaffe seg andre nødvendige ting.