18

Ogsaa blandt Insekterne have vi vore Husdyr, skjønt de just ikke ere saa almindelige, som de fortjente at være. Nede i Haven have vi dem; men lader os tage os ivare; thi disse Smaadyr ville ikke saa gjerne forstyrres, og de have skarpe Vaaben at forsvare sig med. I gjette vel strax, at jeg mener Bierne.

Bierne ere Selskabsdyr; thi de bo sammen i store Flokke. En saadan Flok kaldes en Sværm, og den har altid imellem sig en Dronning eller Viser, som styrer det Hele. Der gives vilde og tamme Bier. De vilde vælge gjerne sin Bolig i et hult Træ i Skoven; til de tamme gjøre Menneskene et Hus. Dette Hus gjøres sædvanligt af Halm og kaldes en Kube. Flere saadanne Kuber sættes gjerne sammen under et Tag, og dette kaldes en Bistade eller Bihytte. Den opstilles oftest i Haven, og der bør gjerdes om den, for at ikke Børnene skulle komme altfor nær. Foruden Dronningen, som er den eneste Hunbi, er der i en Kube Vandbier eller Droner og Arbeidsbier. Vandbierne ere Hanner; de arbeide ikke. Arbeidsbierne ere hverken Hanner eller Hunner; men det er disse, som maa bygge Voxtavlerne og indsamle Føden. De ere meget flittige Dyr; thi allerede tidligt om Morgenen flyve de ud til Arbeide. Naar en ny Kube skal bygges, samle de af Træknoppene et Slags Kit, hvormed de tilstoppe alle Kubens Huller og Sprækker. Derefter opsamle de af Blomsterne det Stof, hvoraf Voxet skal dannes. Dette Stof nedsvælge de og tilberede i Maven Voxet, der udsvedes som smaa Skjel paa Undersiden mellem Baglivets Ringe. Af Voxet dannes Kubens smaa Kammere eller Celler. Disse bruges baade til at gjemme Honningen i og til at huse Ungerne. Honningen kommer af Blomsternes søde Saft, som indsuges med Snabelen og forvandles i Biernes Kraa eller Honningmave. Den udtømmes gjennem Munden i Cellerne og tjener til Vinterføde for alle Bierne i Kuben; dog behøves dertil ei saa meget, da Bierne om Vinteren holde sig stille og arbeide ikke og spise derfor lidet. De sidde da gjerne sammen i en Klynge for at holde sig varme. Menneskene kunne derfor godt berøve Bierne en stor Del af Honningen og Voxet, 19uden derfor at maatte dræbe eller slagte den hele Bisværm. En saadan Slagtning sker gjerne med Svovlrøg; men den er grusom og unødvendig. Man skulde lade sig nøie med hver Gang at borttage nogle Kager, saa blev der nok tilbage for Bierne om Vinteren.

Under sit Arbeide summe Bierne sagte, men stadigt. I Kuben er der særdeles rent og ordentligt. Der kan være indtil 20,000 Arbeidsbier, og Dronningen kan i Løbet af en Sommer lægge over 30,000 Æg. Bierne gjøre ikke nogen Fortred, naar man ikke forstyrrer dem; men, gjør man det, da stikke de slemt med Braadden, som sidder i Halen. Kun Dronningen og Arbeidsbierne have Braad; Mandbierne ikke. Naar Bien stikker, sidder dens Braad igjen i Saaret, og selv maa den dø; men Stikket er ofte smerteligt. Bedst lindres Smerten, naar Saaret oversmøres med Olje eller bedækkes med fugtig Jord.

Er der bleven for mange Bier i en Kube, forlader den gamle Dronning Kuben med en Flok af 10—15,000 andre Bier. En saadan Mængde flyvende Bier vækker en stærk Brusen og Susen i Luften. De siges da at sværme. De sætte sig gjerne i en Busk eller et Træ i Nærheden af det gamle Bistade i en tæt Klynge, den ene Bi hængende ved den anden, ligesom en Pose. Man bringer dem da med en Øse ind i en ny Kube, hvor de strax begynde at bygge og indrette sig. Er flere end en Dronning kommen ind i den nye Kube, findes næste Dag alle, paa den ene nær, dræbte udenfor Kuben; i ingen Bisværm taales mere end en Dronning.

18

Også blant insektene har vi våre husdyr, skjønt de just ikke er så alminnelige, som de fortjente å være. Nede i hagen har vi dem; men lader oss ta oss ivare; thi disse smådyr ville ikke så gjerne forstyrres, og de har skarpe våpen å forsvare seg med. I gjette vel straks, at jeg mener biene.

Biene er selskapsdyr; thi de bor sammen i store Flokke. En sådan Flok kalles en sverm, og den har alltid imellom seg en dronning eller viser, som styrer det hele. Der gives ville og tamme bier. De ville velge gjerne sin bolig i et hult tre i skogen; til de tamme gjøre menneskene et hus. Dette hus gjøres sedvanlig av halm og kalles en kube. Flere sådanne kuber settes gjerne sammen under et tak, og dette kalles en Bistade eller Bihytte. Den oppstilles oftest i hagen, og der bør gjerdes om den, for at ikke barna skulle komme altfor nær. Foruten dronningen, som er den eneste Hunbi, er der i en kube vannbier eller droner og arbeidsbier. Vannbiene er hanner; de arbeider ikke. Arbeidsbiene er hverken hanner eller hunner; men det er disse, som må bygge vokstavlene og innsamle føden. De er meget flittige dyr; thi allerede tidlig om morgenen flyve de ut til arbeide. Når en ny kube skal bygges, samle de av treknoppene et Slags Kit, hvormed de tilstoppe alle Kubens huller og sprekker. Deretter oppsamle de av blomstene det stoff, hvorav Voxet skal dannes. Dette stoff nedsvelge de og tilberede i maven Voxet, der udsvedes som små skjel på undersiden mellom Baglivets Ringe. Av Voxet dannes Kubens små kamre eller celler. Disse brukes både til å gjemme honningen i og til å huse ungene. Honningen kommer av blomstenes søte saft, som innsuges med snabelen og forvandles i bienes Kraa eller Honningmave. Den uttømmes gjennom munnen i cellene og tjener til Vinterføde for alle biene i Kuben; dog behøves dertil ei så meget, da biene om vinteren holde seg stille og arbeide ikke og spise derfor lite. De sitter da gjerne sammen i en klynge for å holde seg varme. Menneskene kunne derfor godt berøve biene en stor del av honningen og Voxet, 19uten derfor å måtte drepe eller slakte den hele bisverm. En sådan slakting skjer gjerne med svovelrøyk; men den er grusom og unødvendig. Man skulle la seg nøye med hver gang at borttage noen kaker, så ble der nok tilbake for biene om vinteren.

Under sitt arbeide summe biene sakte, men stadig. I Kuben er der særdeles rent og ordentlig. Der kan være inntil 20,000 arbeidsbier, og dronningen kan i løpet av en sommer legge over 30,000 egg. Biene gjøre ikke noen fortred, når man ikke forstyrrer dem; men, gjør man det, da stikke de slemt med brodden, som sitter i halen. Kun dronningen og arbeidsbiene have Braad; Mannbiene ikke. Når bien stikker, sitter dens Braad igjen i såret, og selv må den dø; men stikket er ofte smertelig. Best lindres smerten, når såret oversmøres med olje eller bedekkes med fuktig jord.

Er der blitt for mange bier i en kube, forlater den gamle dronning Kuben med en Flok av 10—15,000 andre bier. En sådan mengde flygende bier vekker en sterk brusen og susen i luften. De siges da å sverme. De sette seg gjerne i en busk eller et tre i nærheten av det gamle Bistade i en tett klynge, den ene Bi hengende ved den annen, likesom en pose. Man bringer dem da med en øse inn i en ny kube, hvor de straks begynne å bygge og innrette seg. Er flere enn en dronning kommet inn i den nye kube, finnes neste dag alle, på den ene nær, drepte utenfor Kuben; i ingen bisverm tåles mer enn en dronning.