Ogsaa blandt Insekterne have vi vore Husdyr, skjønt de just ikke ere saa almindelige, som de fortjente at være. Nede i Haven have vi dem; men lader os tage os ivare; thi disse Smaadyr ville ikke saa gjerne forstyrres, og de have skarpe Vaaben at forsvare sig med. I gjette vel strax, at jeg mener Bierne.
Bierne ere Selskabsdyr; thi de bo sammen i store Flokke. En saadan Flok kaldes en Sværm, og den har altid imellem sig en Dronning eller Viser, som styrer det Hele. Der gives vilde og tamme Bier. De vilde vælge gjerne sin Bolig i et hult Træ i Skoven; til de tamme gjøre Menneskene et Hus. Dette Hus gjøres sædvanligt af Halm og kaldes en Kube. Flere saadanne Kuber sættes gjerne sammen under et Tag, og dette kaldes en Bistade eller Bihytte. Den opstilles oftest i Haven, og der bør gjerdes om den, for at ikke Børnene skulle komme altfor nær. Foruden Dronningen, som er den eneste Hunbi, er der i en Kube Vandbier eller Droner og Arbeidsbier. Vandbierne ere Hanner; de arbeide ikke. Arbeidsbierne ere hverken Hanner eller Hunner; men det er disse, som maa bygge Voxtavlerne og indsamle Føden. De ere meget flittige Dyr; thi allerede tidligt om Morgenen flyve de ud til Arbeide. Naar en ny Kube skal bygges, samle de af Træknoppene et Slags Kit, hvormed de tilstoppe alle Kubens Huller og Sprækker. Derefter opsamle de af Blomsterne det Stof, hvoraf Voxet skal dannes. Dette Stof nedsvælge de og tilberede i Maven Voxet, der udsvedes som smaa Skjel paa Undersiden mellem Baglivets Ringe. Af Voxet dannes Kubens smaa Kammere eller Celler. Disse bruges baade til at gjemme Honningen i og til at huse Ungerne. Honningen kommer af Blomsternes søde Saft, som indsuges med Snabelen og forvandles i Biernes Kraa eller Honningmave. Den udtømmes gjennem Munden i Cellerne og tjener til Vinterføde for alle Bierne i Kuben; dog behøves dertil ei saa meget, da Bierne om Vinteren holde sig stille og arbeide ikke og spise derfor lidet. De sidde da gjerne sammen i en Klynge for at holde sig varme. Menneskene kunne derfor godt berøve Bierne en stor Del af Honningen og Voxet, 19uden derfor at maatte dræbe eller slagte den hele Bisværm. En saadan Slagtning sker gjerne med Svovlrøg; men den er grusom og unødvendig. Man skulde lade sig nøie med hver Gang at borttage nogle Kager, saa blev der nok tilbage for Bierne om Vinteren.
Under sit Arbeide summe Bierne sagte, men stadigt. I Kuben er der særdeles rent og ordentligt. Der kan være indtil 20,000 Arbeidsbier, og Dronningen kan i Løbet af en Sommer lægge over 30,000 Æg. Bierne gjøre ikke nogen Fortred, naar man ikke forstyrrer dem; men, gjør man det, da stikke de slemt med Braadden, som sidder i Halen. Kun Dronningen og Arbeidsbierne have Braad; Mandbierne ikke. Naar Bien stikker, sidder dens Braad igjen i Saaret, og selv maa den dø; men Stikket er ofte smerteligt. Bedst lindres Smerten, naar Saaret oversmøres med Olje eller bedækkes med fugtig Jord.
Er der bleven for mange Bier i en Kube, forlader den gamle Dronning Kuben med en Flok af 10—15,000 andre Bier. En saadan Mængde flyvende Bier vækker en stærk Brusen og Susen i Luften. De siges da at sværme. De sætte sig gjerne i en Busk eller et Træ i Nærheden af det gamle Bistade i en tæt Klynge, den ene Bi hængende ved den anden, ligesom en Pose. Man bringer dem da med en Øse ind i en ny Kube, hvor de strax begynde at bygge og indrette sig. Er flere end en Dronning kommen ind i den nye Kube, findes næste Dag alle, paa den ene nær, dræbte udenfor Kuben; i ingen Bisværm taales mere end en Dronning.