Mene I, at Gud for ingen Ting har givet os to Hænder, paa hver Haand fem Fingre, og hver Finger dens kunstige Indretning? Nei sandelig ikke! Dette har han gjort, netop fordi at de Arbeider, som Menneskene have at gjøre, baade ere mange og forskjellige og ofte meget vanskelige. Godt og vel er det, at man saa tidligt som muligt vænner sig til selv at gjøre de simpleste og letteste Ting; thi ingen kan vide, i hvilken Stilling han med Tiden kan komme. Det kan let hænde, at man vilde blive uden Hjælp, hvis man ikke forstod at hjælpe sig selv. I de store Skovstrækninger i Amerika maa Nybyggeren selv udrette alle Ting; han maa være sin egen Bygmester, sin egen Jorddyrker, sin egen Smed, sin egen Skrædder, sin egen Skomager o. s. v. I beboede og oplyste Lande derimod har hver Mand sin særskilte Gjerning at udføre: Bonden dyrker Jorden og bringer til Torvs de Varer, han ikke selv fortærer; Haandværksmanden eller Fabrikeieren forsyner os med Bohave, Klæder, Sko, Værktøi o. s. v.; Handelsmanden besørger Indkjøb og Udsalg af alt, hvad vi behøve baade til vort Livs Ophold og vort Livs Bekvemmelighed; Sømanden udfører de Sager, vort eget Land har Overflod paa, og indfører igjen, hvad vi fra andre Lande og Verdensdele tiltrænge. De her nævnte Sysler kunne vi kalde legemlige, fordi der skal legemlig Styrke eller Færdighed til at udføre dem; andre kunne vi kalde aandelige, fordi vi gjøre mere Brug af Aandens end af Legemets Evner, for at udføre dem. Embedsmændene i et Land kunne saaledes siges at arbeide mere med Aanden end med Legemet: en Dommer skal vaage over Lov og Ret; en Læge helbreder Sygdomme; en Præstemand skal ved Guds Ord veilede Menneskene til Salighed; en Lærer skal meddele Børn eller Voxne de Kundskaber, som de tiltrænge baade for dette og det andet Liv, og saaledes hver Mand sin Gjerning efter den Stilling, hvori han af Gud er sat.

Ogsaa Kvinderne have sit Arbeide at gjøre, selv om deres Gjerning synes mindre streng eller mindre vanskelig. En Husmoder skal pleie sine Børn, styre sit Tyende, stelle sit Kjøkken, passe sit Fjøs og røgte sit ganske Hus. En Tjenestepige maa koge og stege, skure og feie, vaske og stryge, sy og strikke, rydde og ordne. En voxen Datter bør aldrig være ledig, men gaa sin Moder tilhaande i Stort og Smaat. Det er saaledes klart, at hver har Sit at gjøre, og at den ene arbeider for den anden; intet Arbeide maa agtes for ringe eller simpelt, naar kun alle arbeide til hverandres Gavn og Lykke. Og endelig — mon det kan være saa, at Børnene i et Hus ere de eneste, der skulde have Lov til at gaa ledige? Lader os svare paa dette Spørgsmaal i næste Stykke!

Mener dere, at Gud for ingen ting har gitt oss to hender, på hver hånd fem fingre, og hver finger dens kunstige innretning? Nei sannelig ikke! Dette har han gjort, nettopp fordi at de arbeider, som menneskene har å gjøre, både er mange og forskjellige og ofte meget vanskelige. Godt og vel er det, at man så tidlig som mulig venner seg til selv å gjøre de simpleste og letteste ting; thi ingen kan vite, i hvilken stilling han med tiden kan komme. Det kan lett hænde, at man ville bli uten hjelp, hvis man ikke forstod å hjelpe seg selv. I de store skogstrekninger i Amerika må nybyggeren selv utrette alle ting; han må være sin egen byggmester, sin egen jorddyrker, sin egen smed, sin egen skredder, sin egen skomaker o. s. v. I bebodde og opplyste land derimot har hver mann sin særskilte gjerning å utføre: Bonden dyrker jorden og bringer til Torvs de varer, han ikke selv fortærer; Håndverksmannen eller fabrikkeieren forsyner oss med bohave, klær, sko, verktøy o. s. v.; Handelsmannen besørger innkjøp og utsalg av alt, hva vi behøve både til vårt Livs Ophold og vårt Livs Bekvemmelighed; Sjømannen utfører de saker, vårt eget land har overflod på, og innfører igjen, hva vi fra andre land og verdensdeler tiltrænge. De her nevnte sysler kunne vi kalle legemlige, fordi der skal legemlig styrke eller ferdighet til å utføre dem; andre kunne vi kalle åndelige, fordi vi gjør mer Bruk av åndens enn av Legemets evner, for å utføre dem. Embetsmennene i et land kunne således siges å arbeide mer med Aanden enn med Legemet: en dommer skal våke over lov og rett; en lege helbreder sykdommer; en prestemann skal ved Guds ord veilede menneskene til salighet; en lærer skal meddele barn eller Voxne de kunnskaper, som de tiltrænge både for dette og det andre Liv, og således hver mann sin gjerning etter den stilling, hvori han av Gud er satt.

Også kvinnene har sitt arbeide å gjøre, selv om deres gjerning synes mindre streng eller mindre vanskelig. En husmor skal pleie sine barn, styre sitt Tyende, stelle sitt kjøkken, passe sitt fjøs og røgte sitt ganske hus. En tjenestepike må koke og stege, skure og feie, vaske og stryke, sy og strikke, rydde og ordne. En voksen datter bør aldri være ledig, men gå sin mor tilhaande i Stort og Smaat. Det er således klart, at hver har Sit å gjøre, og at den ene arbeider for den annen; intet arbeide må aktes for ringe eller simpelt, når kun alle arbeide til hverandres Gavn og lykke. Og endelig — mon det kan være så, at barna i et hus er de eneste, der skulle ha lov til å gå ledige? Lader oss svare på dette spørsmål i neste stykke!