Et Barn har andre Slægtninge end sin Fader og Moder, sine Brødre og Søstre. Ofte leve endnu dets Bedsteforældre og sommetider endog dets Oldeforældre. Farbroder og Faster, Morbroder og Moster, Svigerfader og Svigermoder, Svogre og Svigerinder og mange flere høre ogsaa til vore Slægtninge eller Skyldfolk, og alle disse Frænder tilsammen udgjøre det, vi kalde en Slægt eller Familie. Hvor der er Tjenestetyende i Huset, regnes ogsaa disse med til Familien, saalænge de forblive i Tjenesten.
I den vakre Fortælling om Ruth lære vi, hvorledes den ene Slægtning bør være imod den anden. Det var et sandt Ord, som Nabokvinderne sagde til Naomi om Ruth: „Denne Sønnekone, som elskede dig, er bedre end syv Sønner.“ Men hvor Ruth prises, der vil heller ikke hendes Frænde og Husbonde, Boas, blive glemt. — Elieser, som var sat over alt Abrahams Hus, er et Mønster paa en trofast Tjener. Det gjør godt at læse om ham, hvorledes han hverken vilde spise eller drikke, før han havde udrettet sin Herres Ærinde, og hvorledes han ingen Ro havde, før han fik drage hjem, for at berette sin Husbonde det lykkelige Udfald af sin Reise. Et fromt Familieliv se vi under Patriarkernes Telte, og ikke mindre i Lazarus’s og hans Søstres Hus i Bethanien; men den frommeste og elskeligste Familie var dog den, som fremfor alle kaldes den hellige: Jesus, Guds og Menneskens Søn, mellem Moderen Maria og Pleiefaderen, den trofaste Josef.