I Syd for Ungarn ligger Landet Tyrkiet. Det beboes, foruden af flere andre Folk, ogsaa af Tyrkerne eller Osmannerne, som ikke ere Kristne, men bekjende sig til en Tro, som kaldes Islam. Tyrkiet grændser mod Nord til de østerrigske Lande og Rusland, mod Øst til det sorte Hav, mod Syd til Marmorasøen, Middelhavet og Grækenland, mod Vest til den Del af Middelhavet, som heder Adriaterhavet, og til lidt af Østerrige. Igjennem Landet stryge to Bjergkjeder; den ene gaar mod Øst til det sorte Hav og kaldes Balkan; den anden stryger mod Syd og ind i Grækenland og heder derfor de græske Bjerge. Hældningen fra Balkan mod Nord til Bredden af Donau er en jevnt skraanende Slette. De Egne paa Nordsiden af Donau, som tilhøre Tyrkiet, ere ogsaa meget flade, men tildels tørre og træløse. I Syd for Balkan er Landet bjergfuldt med en Del kortere og længere Dalfører. Bjergene ere rige paa Metaller; men man gjør saa godt som ingen Brug af dem, det vil sige, der er næsten ingen Bergværksdrift. Ogsaa Agerbruget er meget forsømt; dog avles paa Grund af Jordens naturlige Frugtbarhed ikke ubetydeligt af Hvede, Mais og Ris, endog til Udførsel, ligesaa af Bomuld og Tobak. I enkelte Egne sysler man ogsaa med Dyrkningen af Vin og med Silkeavl, der er meget betydelig. Af Husdyr har man fedhalede Faar med en silkeagtig Uld, som er en vigtig Udførselsartikel. Tyrkiets Hovedstad heder Konstantinopel; den er omgiven af en tredobbelt Mur, har over 400 Moskeer (tyrkiske Gudshuse) og 30 kristne Kirker, en god Havn og megen Handel. Men Rigets vigtigste Handelsstad er Saloniki; det er den samme By som det gamle Thessalonika, der er bekjendt af Apostelen Paulus’s Historie. Byen Belgrad ved Donau har ogsaa megen Handel.

I Syd for Ungarn ligger landet Tyrkiet. Det beboes, foruten av flere andre folk, også av tyrkerne eller Osmannerne, som ikke er kristne, men bekjenne seg til en tro, som kalles islam. Tyrkiet grenser mot nord til de østerrikske land og Rusland, mot øst til det sorte hav, mot Syd til Marmorasøen, Middelhavet og Grækenland, mot vest til den del av Middelhavet, som heter Adriaterhavet, og til litt av Østerrige. Igjennom landet stryke to Bjergkjeder; den ene går mot øst til det sorte hav og kalles Balkan; den annen stryker mot Syd og inn i Grækenland og heter derfor de greske Bjerge. Helningen fra Balkan mot nord til bredden av Donau er en jevnt skrånende Slette. De Egne på nordsiden av Donau, som tilhøre Tyrkiet, er også meget flate, men tildels tørre og treløse. I Syd for Balkan er landet bjergfuldt med en del kortere og lenger Dalfører. Bjergene er rike på metaller; men man gjør så godt som ingen Bruk av dem, det vil si, der er nesten ingen bergverksdrift. Også åkerbruket er meget forsømt; dog avles på grunn av Jordens naturlige fruktbarhet ikke ubetydelig av hvete, mais og ris, endog til utførsel, likeså av bomull og tobakk. I enkelte Egne sysler man også med Dyrkningen av vin og med Silkeavl, der er meget betydelig. Av Husdyr har man fedhalede får med en silkeagtig ull, som er en viktig utførselsartikkel. Tyrkiets hovedstad heter Konstantinopel; den er omgitt av en tredobbelt mur, har over 400 moskeer (tyrkiske gudshus) og 30 kristne kirker, en god havn og mye handel. Men Rigets viktigste Handelsstad er Saloniki; det er den samme by som det gamle Thessalonika, der er bekjent av apostelen Paulus’s historie. Byen Belgrad ved Donau har også mye handel.