Gaa vi over Belgiens Sydgrændse, saa komme vi til Frankrige, der er omtrent 9 Gange større end Holland og Belgien tilsammen. Mod Nord grændser det til Belgien, Nordsøen og den britiske Kanal, mod Øst til Tyskland, Schweiz og Italien, mod Syd til Middelhavet og Spanien og mod Vest til Atlanterhavet. Grændsen mod Spanien dannes af Fjeldkjeden Pyrenæerne, mod Italien af Alperne og mod Schweiz af Jurabjergene. Frankrige har mange seilbare Elve, og den første af disse, som vi paa vor Reise fra Nordgrændsen mod Syd komme til, er Seine¹), der løber i nordvestlig Retning ud i den britiske Kanal. Ved denne Elv ligger Frankriges Hovedstad Paris, der er rig paa smukke Kirker, Paladser, offentlige Pladse og Mindesmærker. Længere mod Syd gaar først i nordlig og siden i vestlig Retning Elven Loire²) forbi Byen Nantes ud i Atlanterhavet. En Elv til gaar ogsaa i nordvestlig Retning fra Pyrenæerne ud i samme Hav; den kaldes Garonne. Ved denne Elv, 12 Mil fra Havet, ligger Byen Bordeaux³), som udfører en betydelig Mængde Vin og Druebrændevin. Ud i Middelhavet falder Rhone, der kommer fra Genfersøen i Schweiz og løber forbi Byen Lyon, der er bekjendt af sine Silkefabriker, der sysselsætter 90,000 Mennesker. — De nordlige og vestlige Egne af Frankrige ere lave og tildels ogsaa meget flade; det Østlige og Sydøstlige er derimod bjergfuldt. I det nordlige Frankrige sysler man mest med Agerbruget, i det østlige, sydlige og vestlige lige op til Elven Loire derimod mest med Vinavl. I Sydfrankrige voxer ogsaa Figener, Mandler og Ferskener; her findes ogsaa paa enkelte Steder hele Skove af Kastanjer med spiselig Frugt. I det Sydlige driver man ogsaa meget paa Silkeavl. Næst det britiske Rige har Frankrige den største Søfart og Handel. Det har ogsaa udmærkede Fabriker. Til Stads og Pynt gjøres her baade flere og smukkere Ting end i noget andet Land.

Går vi over Belgiens Sydgrændse, så kommer vi til Frankrige, der er omtrent 9 ganger større enn Holland og Belgien tilsammen. Mot nord grenser det til Belgien, Nordsjøen og den britiske kanal, mot øst til Tyskland, Schweiz og Italien, mot Syd til Middelhavet og Spanien og mot vest til Atlanterhavet. Grensen mot Spanien dannes av fjellkjeden Pyreneene, mot Italien av Alperne og mot Schweiz av Jurabjergene. Frankrige har mange seilbare elver, og den første av disse, som vi på vår reise fra nordgrensen mot Syd komme til, er Seine¹), der løper i nordvestlig retning ut i den britiske kanal. Ved denne elv ligger Frankriges hovedstad Paris, der er rik på smukke kirker, palasser, offentlige plasser og minnesmerker. Lenger mot Syd går først i nordlig og siden i vestlig retning elven Loire²) forbi Byen Nantes ut i Atlanterhavet. En elv til går også i nordvestlig retning fra Pyreneene ut i samme hav; den kalles Garonne. Ved denne elv, 12 mil fra havet, ligger Byen Bordeaux³), som utfører en betydelig mengde vin og Druebrændevin. Ut i Middelhavet faller Rhone, der kommer fra Genfersøen i Schweiz og løper forbi Byen Lyon, der er bekjent av sine Silkefabriker, der sysselsetter 90,000 mennesker. — De nordlige og vestlige Egne av Frankrige er lave og tildels også meget flate; det Østlige og Sydøstlige er derimot bjergfuldt. I det nordlige Frankrige sysler man mest med åkerbruket, i det østlige, sydlige og vestlige like opp til elven Loire derimot mest med vinavl. I Sydfrankrige vokser også fikener, mandler og ferskener; her finnes også på enkelte steder hele skoger av kastanjer med spiselig frukt. I det Sydlige driver man også meget på Silkeavl. Nest det britiske rike har Frankrige den største Søfart og handel. Det har også udmærkede fabrikker. Til Stads og pynt gjøres her både flere og smukkere ting enn i noe annet land.