32

Naade og Fred i Christo, min hjertens kjære lille Søn! Jeg ser gjerne, at du er lærvillig og beder flittig. Gjør det, min lille Søn, og bliv ved dermed! Naar jeg kommer hjem, vil jeg bringe en vakker Markedsgave med til dig. Jeg kjender en Have, hvor der gaa mange Børn i smaa Kjoler og samle deilige Æbler under Træerne og Pærer, Kirsebær og Plommer; de synge, springe og ere glade og have smaa Rideheste med gyldne Bidsler og Sadler af Sølv. Og jeg spurgte Manden, som eier denne Have, hvis Børn det var. Han svarede: „Det er de Børn, som gjerne bede, ere lærvillige og fromme.“

Da sagde jeg: „Kjære Mand, jeg har ogsaa en Søn; han heder Hans Luther; maa ikke ogsaa han faa Lov at komme i denne Have og ride paa saadanne vakre smaa Heste og lege med disse Børn?“ Da sagde Manden: „Naar han gjerne beder, er flittig og from, saa skal han ogsaa faa komme i Haven, Lippus og Just ligesaa, og, naar 33de komme allesammen, saa skal de ogsaa faa Fløiter, Trompeter, Lirer og Harper, og de skal faa dandse og skyde med smaa Buer.“

Og han viste mig en vakker Eng i Haven, hvor Børnene pleiede at dandse. Der hang gyldne Fløiter, Trompeter og smukke Buer af Sølv. Men det var tidlig paa Dagen, saa at Børnene endnu ikke havde spist. Jeg kunde ikke bie, for at se dem dandse, men sagde til Manden: „Ak, kjære Herre, jeg vil strax gaa hen og skrive alt dette til min kjære lille Søn Hans, at han maa bede flittig, være lærvillig og from, for at han ogsaa maa komme i denne Have; men han har en Legesøster, Lene, og hende maa han faa Lov at bringe med sig.“ Da svarede Manden: „Ja gjør det, gaa hen og skriv til ham.“

Derfor, min kjære lille Søn Hans! vær flittig og bed trøstig og sig til Lippus og Just, at de ogsaa maa være flittige og bede, saa ville I alle komme i Haven. Hermed den almægtige Gud befalet! Hils lille Lene og giv hende et Kys fra mig. Aar 1530.

Din kjære Fader Martinus Luther.

32

Nåde og fred i Christo, min hjertens kjære lille sønn! Jeg ser gjerne, at du er lærvillig og beder flittig. Gjør det, min lille sønn, og bli ved dermed! Når jeg kommer hjem, vil jeg bringe en vakker Markedsgave med til deg. Jeg kjenner en hage, hvor der gå mange barn i små kjoler og samle deilige epler under trærne og pærer, kirsebær og plommer; de synger, springe og er glade og have små Rideheste med gyldne Bidsler og Sadler av sølv. Og jeg spurte mannen, som eier denne hage, hvis barn det var. Han svarte: „Det er de barn, som gjerne bede, er lærvillige og fromme.“

Da sa jeg: „Kjære mann, jeg har også en sønn; han heter Hans Luther; må ikke også han få lov å komme i denne hage og ride på sådanne vakre små hester og leke med disse barn?“ Da sa mannen: „Når han gjerne beder, er flittig og from, så skal han også få komme i hagen, Lippus og Just likeså, og, når 33de kommer allesammen, så skal de også få fløyter, trompeter, lirer og Harper, og de skal få danse og skyde med små buer.“

Og han viste meg en vakker eng i hagen, hvor barna pleide å danse. Der hang gyldne fløyter, trompeter og smukke buer av sølv. Men det var tidlig på dagen, så at barna ennå ikke hadde spist. Jeg kunne ikke bie, for å se dem danse, men sa til mannen: „Ak, kjære Herre, jeg vil straks gå hen og skrive alt dette til min kjære lille sønn Hans, at han må bede flittig, være lærvillig og from, for at han også må komme i denne hage; men han har en Legesøster, Lene, og henne må han få lov å bringe med seg.“ Da svarte mannen: „Ja gjør det, gå hen og skriv til ham.“

Derfor, min kjære lille sønn Hans! vær flittig og bed trøstig og si til Lippus og Just, at de også må være flittige og bede, så ville dere alle komme i hagen. Hermed den allmektige Gud befalt! Hils lille Lene og gi henne et kyss fra meg. År 1530.

Din kjære Fader Martinus Luther.