En ung Abinde plukkede en NødOg bed i grønne Hams og grined’ ilde;„O!“ raabte hun, „mig Moder narre vilde,Da hun mig sagde, at den smagte sød.Til Bloksbjerg med den Nød!“ Hun Nødden slænger hen.En Abekat strax snapper den,Den mellem tvende Stene slaar itu,Afpiller, æder den og siger: „Jo, min Smukke!Din Moder havde Ret, den smagte godt; men duMaa Nødden først oplukke.Husk paa, at ingen, ingen Glæde herI Livet opnaa’s uden lidt Besvær.“

En ung Abinde plukket en nødOg bet i grønne Hams og grinet’ ilde;„O!“ ropte hun, „meg mor narre ville,Da hun meg sa, at den smakte søt.Til Bloksbjerg med den nød!“ Hun nøtten slenger hen.En apekatt straks snapper den,Den mellom tvende Steiner slår itu,Afpiller, eter den og sier: „Jo, min Smukke!Din mor hadde rett, den smakte godt; men duMå nøtten først oplukke.Husk på, at ingen, ingen glede herI livet opnaa’s uten litt besvær.“