18

Barnets Hjem er der, hvor det har sit daglige Tilhold. Der har det sine Forældre og Søskende eller sine Fosterforældre og Fostersøskende. Der bliver det kjærligt pleiet baade paa Legeme og Sjel, fordi det endnu ikke kan gjøre det selv. Et lykkeligt Hjem er en stor Guds Gave, og de Børn, som fik et saadant, kunne aldrig fuldtakke Gud derfor.

2. Glæde over Hjemmet.

Jeg har et Hjem, det er saa godt,Skjønt kun en liden Hytte;Men ei for noget KongeslotJeg vilde det bortbytte.

Der har jeg baade Far og MorOg mine Søskend kjære;Der dækkes dagligen mit Bord;Hvad kan jeg mer begjere?

Der redes mig mit Leie blødt,Skjønt Straa kun er min Pude;Og der jeg sover nok saa sødt,Om end det stormer ude.

Der gaar min Leg med Søskend smaaOg mange muntre Venner;Kan stundom end lidt Stridopstaa,Det fredeligt dog ender.

Hav Tak, o Gud, for Gavenkjær,Den kom fra dig, Vorherre!Jeg fik det godt; bliv du mignær,Saa faar jeg det ei værre!

3. Vore Forældre.

Far og Mor har Gud forenet til dagligt Samliv, for at de skulle være hinandens Medhjælp i alt, hvad der er godt og gavnligt. Tænk kun, hvor kjærligt de arbeide sammen, og hvor omhyggeligt de sørge for sine kjære Smaa. Heller ville de selv mangle noget, end at deres Børn skulle hungre eller tørste, fryse eller paa nogen Maade have det ondt. Blive de syge, saa pleier Mor dem; ere de bedrøvede, saa stiller hun dem tilfreds; ere de ulydige eller trodsige, saa maa vel Far stundom bruge Strenghed; men han gjør det med Bedrøvelse, og han tugter med Kjærlighed. Intet Barn ved, hvor mange Taarer den kjærlige Moder kan 19have grædt, eller hvor mangen tung Byrde den gode Fader kan have baaret for dets Skyld; men ethvert Barn bør vide, at det næst Gud skylder sine Forældre den største Lydighed og Kjærlighed.

18

Barnets hjem er der, hvor det har sitt daglige tilhold. Der har det sine foreldre og søsken eller sine fosterforeldre og Fostersøskende. Der blir det kjærlig pleiet både på legeme og sjel, fordi det ennå ikke kan gjøre det selv. Et lykkelig hjem er en stor Guds gave, og de barn, som fikk et sådant, kunne aldri fulltakke Gud derfor.

2. Glede over hjemmet.

Jeg har et hjem, det er så godt,Skjønt kun en liten hytte;Men ei for noe kongeslottJeg ville det bortbytte.

Der har jeg både far og morOg mine søsken kjære;Der dekkes dagligen mitt bord;Hva kan jeg mer begjære?

Der redes meg mitt leie blødt,Skjønt strå kun er min pute;Og der jeg sover nok så søtt,Om enn det stormer ute.

Der går min Leg med søsken småOg mange muntre venner;Kan stundom enn litt stridoppstå,Det fredelig dog ender.

Hav takk, o Gud, for gavenkjær,Den kom fra deg, Vorherre!Jeg fikk det godt; bli du megnær,Så får jeg det ei verre!

3. Våre foreldre.

Far og mor har Gud forenet til daglig samliv, for at de skulle være hinandens medhjelp i alt, hva der er godt og gavnligt. Tenk kun, hvor kjærlig de arbeider sammen, og hvor omhyggelig de sørger for sine kjære Smaa. Heller ville de selv mangle noe, enn at deres barn skulle hungre eller tørste, fryse eller på noen måte have det ondt. Bli de syke, så pleier mor dem; er de bedrøvede, så stiller hun dem tilfreds; er de ulydige eller trodsige, så må vel far stundom bruke strenghet; men han gjør det med bedrøvelse, og han tukter med kjærlighet. Intet barn ved, hvor mange tårer den kjærlige mor kan 19ha grått, eller hvor mangen tung byrde den gode far kan ha båret for dets skyld; men ethvert barn bør vite, at det nest Gud skylder sine foreldre den største lydighet og kjærlighet.