49. Sorg og Trøst.
17
Stakkers Træ, jeg ynker dig!Alle BladeDig forlade,Dybt til Jord de sænke sig;De forsvinde;Kolde VindeTil en fremmed Egn dem bar;Intet Smykke mer du har.
Lille Træ, din Nød er kort!Hurtig kommerVaar og Sommer;Vinteren nu flygter bort;Herrens FingerAtter bringerGrønne Blad, Blomsten rød; —Glæd dig, du er ikke død!
49. Sorg og trøst.
17
Stakkers tre, jeg ynker deg!Alle BladeDeg forlate,Dypt til jord de senker seg;De forsvinner;Kalde vinderTil en fremmed Egn dem bar;Intet smykke mer du har.
Lille tre, din nød er kort!Hurtig kommerVår og sommer;Vinteren nå flykter bort;Herrens fingerAtter bringerGrønne blad, blomsten rød; —Gled deg, du er ikke død!