Den Røskat titter af Gjerdet ud:„Jeg synes, det tegner til Sne og Slud,Henad December det vist maa lakke,Nu faar jeg snart min Vinterfrakke;Jeg tager de smaa hvide Handsker paa,Vorherre mig lod for Kulden faa.“

Dens brune Skind fra Sommerens TidNu blev til en Hermelinskaabe hvid;Naar Jægeren gik paa den lyse Sne,Ham kunde ei Hermelinsdyret se;Den smuttede ind under Gjerdelyet,Der sad den og saa paa Nytaarsnyet.

Den Røskat titter av gjerdet ut:„Jeg synes, det tegner til Sne og Slud,Henad desember det vist må lakke,Nå får jeg snart min Vinterfrakke;Jeg tar de små hvite hansker på,Vorherre meg lot for kulden få.“

Dens brune skinn fra Sommerens tidNå ble til en hermelinskåpe hvit;Når jegeren gikk på den lyse Sne,Ham kunne ei Hermelinsdyret se;Den smuttet inn under Gjerdelyet,Der satt den og så på Nytaarsnyet.