„Jeg fryser, Moder, om mine Ben,Og jeg har traadt i en Rendesten,Og jeg er søvnig, og jeg er trætI mine smaa Vinger, og jeg er mæt;O lille Moder, o giv os Ly,Vi er saa angst for den sorte Sky!“

Og Hønen dem gjorde gjerne tilpas;Men under hendes Vinger var neppe Plads!Det myldred derinde, der var en Larm,Naar en blev kold, blev en anden varm;Her titted et Hoved, her stak et Par Ben;Men Himlen blev atter lys og ren;Da Solen skinte, da kom tilsyneSmaakyllingerne under den bløde Dyne.

„Jeg fryser, mor, om mine Ben,Og jeg har trådt i en rennestein,Og jeg er søvnig, og jeg er trettI mine små vinger, og jeg er mett;O lille mor, o gi oss ly,Vi er så angst for den sorte sky!“

Og Hønen dem gjorde gjerne tilpass;Men under hennes vinger var neppe plass!Det myldret derinne, der var en larm,Når en ble kald, ble en annen varm;Her tittet et hode, her stak et par Ben;Men Himlen ble atter lys og ren;Da solen skinte, da kom til syneSmåkyllingene under den bløte dyne.