„O lille Fugl, nu er du død!Du var saa kjælen, var saa sød!Og med dine klare Øine smaaSaa venligt du paa os alle saaOg pikked af Fingeren Sukker og FrøOg sang saa vakkert; — dog maatte du dø!“

Og Børnene gik i Haven ned,Der søgte de op et enligt Sted,Gjorde en Grav og lagde den der,Plantede rundtom smaa Rosentræ’r.Der sidde de endnu mangen GangOg tale om Fuglen og om dens Sang.

„O lille fugl, nå er du død!Du var så kjælen, var så søt!Og med dine klare øyne småSå vennlig du på oss alle såOg pikket av fingeren sukker og frøOg sang så vakkert; — dog måtte du dø!“

Og barna gikk i hagen ned,Der søkte de opp et enligt sted,Gjorde en grav og la den der,Plantede rundt om små Rosentræ’r.Der sitte de ennå mangen gangOg tale om fuglen og om dens sang.