F. Barn! jeg beder alt, hvad jeg kan bede:Aa, rør dog ei min lille Rede!Aa, kast dog ikke dit Blik derpaa!Dernede ligge nu alle mine Smaa;De blive bange, — kan det dig fornøie? —Naar du ser paa dem med dit store Øie.

Skjønt Drengen gjerne gad seet paa Reden,Stod han dog langtfra, stille, beskeden.Da blev og Fuglen, den Stakker, rolig,Fløi hen og sad paa sin lille BoligOg saa til Drengen saa venligt derved:„Tak, at du ikke os gjorde Fortred!“

F. Barn! jeg beder alt, hva jeg kan bede:Å, rør dog ei min lille rede!Å, kast dog ikke ditt blikk derpå!Dernede ligge nå alle mine Smaa;De blir bange, — kan det deg fornøye? —Når du ser på dem med ditt store Øye.

Skjønt drengen gjerne gad sett på reden,Stod han dog langtfra, stille, beskjeden.Da ble og fuglen, den stakker, rolig,Fløy hen og satt på sin lille boligOg så til drengen så vennlig derved:„Takk, at du ikke oss gjorde fortred!“