Jakob Aall, f. i Porsgrund 1773; tog theol. Embedsexamen, men levede uden offentlig Ansættelse som Eier og Bestyrer af Nes Jernverk. Deltog i Rigsforsamlingen paa Eidsvoll og var flere Gange Stortingsmand. D. 1844. Hans Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800—1815 er et Hovedverk i vor nyere Historie. Aall var en af de første, der hos os syslede med Oldnorsk; han bekostede Udgivelsen af den første Ordbog over vort gamle Sprog, og selv oversatte han Snorre Sturlassons Kongesagaer. (Se Jørg. Moes Mindedigt foran S. 420). S. 173. 234.
Ivar Aasen, f. paa Søndmør 1813; offentlig lønnet Videnskabsmand. A. har Fortjenesten af med Lærdom, Flid og Aand at have gjort det norske Folkesprog til Gjenstand for videnskabelig Behandling; hans norske Folkesprogs Grammatik (i ny Udg. „Norsk Grammatik“) og Ordbog over det norske Folkesprog er Verker af stor Betydning for Sprogvidenskaben. A. har foreslaaet og selv forsøgt at „forene Bygdemaalene og benytte deres samlede Forraad af Ord og Talemaader til et norsk Fællessprog, „Landsmaalet.“ Paa dette Sprog har A. selv udgivet Norske Ordsprog og forfattet Syngespillet Ervingen, Digtsamlingen Symra o. m. S. 546. 547. 548.
Werner Hans Fredrik Abrahamson, f. 1744 i Slesvig; Artillerikaptein; d. i Kjøbenhavn 1812. Udgav sammen med Rahbek og Nyerup Danske Viser fra Middelalderen. Havde Fortjenester som Sproggransker og Kritiker. S. 241.
Carl Ferdinand Allen, f. i Kjøbenhavn 1811, Professor sammesteds 1851. Hans Hovedverk er en udførlig Fremstilling af de tre nordiske Rigers Historie 1497—1536, der endnu ikke er fuldendt. S. 143. 206. 366.
Hans Christian Andersen, f. i Odense 1805; titulær Professor. Hans Digte, dramatiske Arbeider og Romaner hører til Literaturens bedste. Men størst Navn har han dog vundet som Eventyrforfatter; hans Eventyr og Historier er fortalte paa en eiendommelig, lunefuld Maade, gjerne med en dybere Sandhed paa Bunden; de læses i Oversættelser langt ud over hans Lands Grændser. S. 428. 444. 495.
Peter Christian Asbjørnsen, f. i Kristiania 1812; har for Tiden Ansættelse ved Forstvæsenet. Allerede tidlig beskjæftigede 555han sig med Samlinger af Eventyr og Sagn, som han paa sine Vandringer hørte af Folkets egen Mund. Sammen med Jørgen Moe udgav han 1842 Norske Folke-Eventyr (4 Udg. 1868), saa mesterlig fortalte og holdte i en saa national Grundtone, at man med deres Udgivelse kan betegne en ny Tid i vor Literaturs Udviklingshistorie. Senere har han leveret Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn, ypperlig gjengivne med en behagelig Afvexling i Stil og Fremstilling, idet Sagnenes Meddelere selv optræder fortællende, hver paa sin Vis. Om selve Sagnene slynger sig som en Ramme friske Naturskildringer og Folkelivsbilleder. S. 248. 250. 254. 259. 327. 512.
Jens Baggesen, f. 1764 i Korsør; d. 1826 paa Hjemreise i Hamborg. Allerede 21 Aar gammel vakte han Opsigt ved sine Komiske Fortællinger; reiste derpaa udenlands og udgav ved Hjemkomsten en mesterlig Reiseskildring, Labyrinthen, men vakte ved sine bitre Angreb paa Oehlenschläger og hans Digtning Uvilje mod sig. B. var som Digter fuld af Vid, Lune og Ynde og behandlede sit Modersmaal med sjeldent Mesterskab, medens han til samme Tid var tydsk Digter, og flere af hans Verker først kom ud paa Tydsk. S. 456. 462. 494.
Christen Staphenson Bang, f. 1580 i Aalborg; Sogneprest i Romedal; d. 1678 i Oslo Hospital. Forf. af Descriptio Christianiensis d. e. Christianiæ Stads Beskrifuelse 1651, hvori dog næsten ikke mere indeholdes om Byen selv, end hvad foran er aftrykt. Denne og en meget omfangsrig Katekismus af B. er trykt af Valentin Kühn, som paa B.s Foranstaltning kom hid fra Tydskland og oprettede et Bogtrykkeri i Kristiania. S. 523.
Fredrik Barfod, f. ved Grenaa 1811; historisk Forfatter og Digter. Hans Fortællinger af Fædrelandets Historie er en livfuldt skreven Danmarks-Historie. S. 158. 167. 169.
Jacob Böchmann Barth, f. 1822 i Kristianssand; ansat ved Forstvæsenet. Har i Smaaskrifter givet Skildringer af den norske Natur. S. 362.
Henrik Anker Bjerregaard, f. 1792 i Ringsaker; Assessor i Høiesteret; d. 1842. Vandt 1820 ved sin: Sönner af Norge osv. den af en Privatmand udsatte Præmie for den bedste Nationalsang. Hans Syngespil Fjeld-Eventyret var en af vor nyere Literaturs første Forsøg i dramatisk Retning. S. 478.
Bjørnstjerne Bjørnson, f. i Kvikne i Østerdalen 1832. Har i Løbet af de 10 sidste Aar leveret en Række Arbeider, der har gjort ham til den i hele Norden mest læste Forfatter. Foruden Digte og Smaaskisser har han skrevet Fortællingerne Synnöve Solbakken, Arne, En glad Gut, Fiskergjenten og de dramatiske Arbeider Mellem Slagene, Kong Sverre, Sigurd Slembe, Maria Stuart i Skotland, De nygifte. S. 285. 311. 479—480. 505.
556Steen Steensen Blicher, f. i Nærheden af Viborg 1782; d. som Prest i Jylland 1848. Hans bedste Digte indeholdes i Bautastene, en Samling fædrelandshistoriske Kvad. Men størst Navnkundighed vandt B. ved sine Noveller, egte nationale i Fremstilling og Stof, det sidste gjerne fra Jyllands Folkeliv. S. 314. 407.
Johan Nordal Brun, f. 1745 i Trondhjems Stift; Sogneprest og siden Biskop i Bergen, hvor han døde 1816. Hans Tragedier Zarine og Einar Tambarskjælver var skrevne i den dengang yndede stive franske Smag. Mere Lykke gjorde hans kjække Fædrelandssange og hans Prædikener. (Se Schwachs Mindedigt foran S. 418.) S. 313. 324.
Henrik Nicolai Clausen, f. paa Lolland 1793; Professor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet. C. har som Theolog, som Taler og som Statsmand spillet en betydningsfuld Rolle. S. 432.
Peder Claussøn, f. i Ekersund 1545; var ligefra 1566 til sin Død 1623 Prest i Undal. C. er Forfatter af tvende merkelige Arbeider, der først udkom 10 Aar efter hans Død: Norges og omliggende Öers Beskrivelse samt Oversættelse af Snorre Sturlassön. Hans Oversættelse af Snorre var den eneste, man indtil dette Aarhundrede havde, og bidrog mægtig til at styrke Folkets historiske Sans. S. 521. 522.
Nils Nilssøn Dahl, f. 1806 i Vedø Prestegjeld; Prest i Nordfjord; d. 1854. Udgav Fortællinger for Folket, Digte m. m. S. 231.
Peder Dass, f. 1647 i Helgeland; hans Fader var en skotsk Flygtning, men Moderen norsk; D. blev 1689 Prest til Alstadhaug, hvor han døde 1707. D. stod i digterisk Begavelse høit over de fleste af Samtidens Poeter. Hans Aandelig Tidsfordriv (bibelhist. Sange) og hans Katekismus, forfattet i bekvemme Sange til föielige Melodier, er endnu mangesteds velkjendte blandt Almuen. Dette gjelder end mere Nordlands Trompet, en poetisk Beskrivelse af Nordlandene, hvis kjække, livsglade og dog alvorlige Tone, greie Fremstilling og mange digteriske Skjønheder har gjort den til en virkelig Folkebog. S. 526. 527.
Johannes Ewald, f. 1743 i Kjøbenhavn; d. sammesteds 1781. Ulykkelig Kjærlighed forstyrrede tidlig hans Livslykke og gav hans Digtning en alvorlig, melankolsk Karakter. De taaleligste Dage i sit glædeløse Liv havde han i Rungsted paa Sjælland, hvor han i landlig Ro, men hjemsøgt af Sygdom og Trang skrev sine ypperste Verker. Foruden lyriske Digte — ofte bestilte Bryllups- og Gravvers — forfattede han her det herlige Syngespil Fiskerne, hvis Stof han hentede fra Omgivelserne; af de i Stykket indlagte Sange er Kong Kristian stod ved höien Mast bleven dansk Folkesang. S. 7. 427. 501.
Adam Fabricius, f. i Jylland 1822; fra 1849 Adjunkt i Aarhus. Dansk historisk Forfatter.
557Claus Fasting, f. i Bergen 1746, d. 1791 som Raadmand sammesteds. Var i Kjøbenhavn paa Wessels Tid fremragende Medlem af „det norske Selskab.“ Viste sig siden i sine bergenske Provincialblade som smagfuld Prosaist og heldig Epigram-Digter. S. 494.
Andreas Faye, f. i Drammen 1802, Prest i Sande. Hans Norske Sagn er en fortjenstlig, men i Fremstillingen noget tør Samling. Med Iver og Sagkundskab har han i Tidsskrifter og egne Verker behandlet vor Kirkes Hist. under Foreningen med Danmark. S. 243. 254. 269. 270. 273. 275. 276.
Adolf Fibiger, f. i Kjøbenhavn 1813; dansk Ingeniørkaptein; d. 1841. Forfatter af en fortrinlig Historisk Læsebog for Bondestanden. S. 200.
Frithiof Foss, f. 1830 i Arendal. Forfatter af kvikke og velskrevne Skisser fra London samt af en Række Noveller, udgivne under Navnet „Israel Dehn.“ S. 463.
Claus Frimann, f. 1746 i Nordfjord; virkede ligefra 1771 til sin Død 1829 som Prest i sit Fædreland, først paa Søndmør, siden i Nordfjord. Hans første Arbeide udkom 1777 og hans sidste 1829. „I Landfolkets Tilstande og Forhold til Naturlivet fandt han de poetiske Kilder, der opveldede saa friskt og villig i hans landlige Digte, at mange af disse snarere syntes at være ligefrem udsungne end nedskrevne. Han opfatter Tingene med Almuens Sanser og griber det poetiske i dens Betragtningsmaade. I hans hist. Mindesange er der noget af Kjæmpevisens og noget af Sagaens Væsen; det er derfor utvivlsomt, at der mellem dem findes en Del af det ypperligste, vor Literatur i dette Slags har at opvise.“ (Eft. Welhaven, der har givet F.s Biografi og et Udvalg af hans Digte.) S. 3. 129. 131. 153. 309. 442.
Nicolai Fredrik Severin Grundtvig, f. 1783 ved Vordingborg; Student fra 1800; Prest i Kjøbenhavn og titulær Biskop. Hans Forfatterskab strækker sig igjennem 60 Aar og omfatter en Række Verker, der alle vidner om en rig Digterbegavelse, høi Tankeflugt og Originalitet i Opfatning, medens paa den anden Side hans Ensidighed i Meninger og Foragt for den bestaaende Sprogbrug virker frastødende paa mange Læsere. Af hans Arbeider maa nævnes de herlige Salmer, hans Verdens-Krønike, Nordens Mythologi, „Fordanskning“ af Snorre og Saxo. G. har ved sine Skrifter, ved sin eiendommelige kirkelige Anskuelse, sin udprægede Danskhed og ved hele sin mægtige Personlighed udøvet Indflydelse som faa, vakt Liv i Kirken, Literaturen og Folket. S. 203. 425. 436. 481. 494. 500.
Fredrik Hammerich, f. i Kjøbenhavn 1809; Professor i Kirkehist. i Kjøbenhavn. Forf. af en Række Skildringer af Danmarks Historie. S. 218.
558Martin Hammerich, f. i Kjøbenhavn 1811; foregaaendes Broder. Har skrevet om nordisk Mythologi, Undervisningsvæsenet m. m.; fremdeles har man fra hans Haand literaturhistoriske Arbeider af meget Værd. S. 243. 409.
Maurits Christopher Hansen, f. paa Modum 1794; d. 1842 som Overlærer og Bestyrer af Kongsbergs Middelskole. H. var vor frugtbareste Novelledigter. Hans Noveller, der ivrig læstes af Samtiden, var i Almindelighed sindrig anlagte og røbede uudtømmelig Opfindelsesevne. H. tog gjerne sit Emne fra hjemlige Forhold, ofte fra Bondelivet; men nogen national Sprogform fandt han ikke. Han tilhører vor nynorske Literaturs første Periode: netop i hans Dødsaar bebudede Asbjørnsens og Moes Optræden en ny Tid. S. 359.
Christopher Hansteen, f. i Kristiania 1784; blev 1813 Prof. i anvendt Mathematik ved vort Universitet, som det Aar traadte Virksomhed. Hans Undersøgelser og Skrifter om Jordmagnetismen gjorde ham europæisk berømt, og Stortinget gav ham Midler til en Reise til Sibirien i 1828—30. Foruden det videnskabelige Udbytte gav denne og hans øvrige Reiser ham Stof til høist underholdende Reiseerindringer. H. var vor første Astronom og fik oprettet Observatoriet ved Kristiania, hvor han endnu bor. S. 353.
Johannes Carsten Hauch, f. paa Fredrikshald 1790, men kom 12 Aar gammel til Danmark; blev 1851 Professor i Kjøbenhavn, hvor han endnu lever. Hauchs Skuespil, Romaner og Digte har sikret ham Rang blandt Nordens ypperste Skalde. S. 103.
Johan Ludvig Heiberg, f. i Kjøbenhavn 1791; en Tid Lektor i Dansk ved Kiels Universitet, siden Theaterdirektør i Kjøbenhavn. D. 1860. H. var i Besiddelse af næsten alsidig Begavelse; størst Navnkundighed vandt han som Kritiker og Digter og øvede i begge Egenskaber en mægtig Indflydelse paa Literaturen. Af hans Digtninger er ingen merkeligere end Vaudevillerne (Kong Salomon og Jørgen Hattemager, Aprilsnarrene, Recensenten og Dyret, De uadskillelige o. fl.), en Digtart, som han først gjorde hjemlig i Danmark. S. 408.
Henrik Hertz, f. i Kjøbenhavn 1798; titulær Professor. Hans første Arbeide Gjengangerbreve var en mesterlig Efterligning af Baggesens Rimbreve. Siden har han frembragt Dramaer, hvori navnlig Formen er fuldendt: Svend Dyrings Hus, der minder om Kjæmpeviserne, Kong Renés Datter o. fl. S. 454.
Halvor Heyerdahl, f. i Tinn 1825; Ingeniør. I hans Historiske Sange fra Norges Fortid er adskilligt ret vellykket. S. 78. 121. 137.
Ludvig Holberg, f. i Bergen 1684; en Tid Huslærer i sit Fødeland; foretog flere Reiser rundt om i Europa; blev Professor ved Kjøbenhavns Universitet og gjordes paa sine gamle Dage 559til Baron; d. i Kjøbenhavn 1754 efter at have skjænket sine Midler til Sorø Akademi. Holberg er kaldet den dansk-norske Literaturs Fader. Af hans mangfoldige og mangeartede Skrifter kan som de merkeligste nævnes: Peder Paars, et komiskt Heltedigt, der vakte umaadelig Opsigt og Forbitrelse hos mange, der tog Satiren til sig; Komedierne (Den politiske Kandestöber, Jean de France, Jeppe paa Bjerget, Den stundeslöse, Erasmus Montanus osv.); med dem har H. skabt den danske Scene; de historiske og geografiske Verker: en omfangsrig Danmarks Riges Historie, Helte- og Heltindehistorier, Bergens Beskrivelse; de latinske Epigrammer; Nils Klims underjordiske Reise, ogsaa paa Latin, men snart læst i de fleste europæiske Sprog; endelig omtrent 500 Epistler, hvori han drøfter „historiske, politiske, metafysiske, moralske, filosofiske, item skjemtsomme Materier.“ (Se foran S. 409 Hammerichs Skildring efter H.s egne Udtalelser, og S. 417 Wilsters Mindedigt). S. 8. 8. 9. 447. 493. 528. 532. 533.
Henrik Ibsen, f. i Skien 1828; i mange Aar Theaterdirektør; lever nu i Rom. Har foruden lyriske Digte, spredte i Tidsskrifter og Aviser, leveret en Række dramatiske Arbeider, der vidner om høi poetisk Begavelse og et sjeldent Herredømme over Sproget: i Hærmændene paa Helgeland (af 1858) fremmaner han Hedentidens Nordmænd med en historisk Sandhed som ingen anden Digter; hvorimod Kjerlighedens Komedie, Brand og Per Gynt er Nutidsdramaer med spillende Vid og satirisk Braad. S. 331. 394.
Peter Andreas Jensen, f. i Bergen 1812; d. som Sogneprest og Stiftsprovst i Kristiania 1867. Begavet og yndet som Taler og Digter; en Samling af hans Salmer, Kirkeaaret, udkom 1861. Udgav paa offentlig Foranstaltning en ypperlig Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. S. 56. 66. 430. 446.
J. L. Under dette Merke har en unavngiven Forfatterinde udgivet Vesle-Kari, Steffen, Ketil o. a. fordringsløse Smaafortællinger, tiltalende af Indhold og Form og gjennemtrængte af en religiøs Livsanskuelse. S. 474.
Bernhard Severin Ingemann, f. paa Falster 1789. Døde som Bestyrer af Sorø Akademi 1862. Hans milde, elskelige Personlighed afpræger sig i hans talrige Skrifter: Digte, Skuespil, Eventyr og Romaner; af de sidste er især de, der henter sit Stof fra Danmarks Historie (Valdemar Seier, Erik Menveds Barndom, Kong Erik og de fredløse, Prins Otto af Danmark) blevne Folkets Læsning, maaske mer end nogen anden dansk Bog. S. 154. 168. 172. 198. 424. 432. 469. 506.
Hans Vilhelm Kaalund, f. i Kjøbenhavn 1818; ansat som Lærer. Hans poetiske Fabler og Digte for Børn nyder megen Yndest. Under Titel Et Foraar har han udgivet en Samling vakre lyriske Digte. S. 9.
560Rudolf Keyser, f. i Kristiania 1803; blev 1829 Lektor, senere Professor i Historie. D. i Kristiania 1864. Det var fornemlig Studiet af den gamle norske Historie og af det oldnorske Sprog, hvorfor K. virkede, og det paa den Maade, at hans Virksomhed ikke alene har baaret kjendelige Frugter i vort hele literære Liv, men ogsaa har bidraget sit til at løfte og klargjøre vor Folkebevidsthed. K. var først og fremst Universitetslærer: det var hans formfuldendte, lærde og dog saa populære Forelæsninger, der først fra Kathedret og siden i Literaturen vakte Sansen for vor Oldtid og dens Skatte. Selv offentliggjorde han bl. a. Den norske Kirkes Historie under Katholicismen; siden har Prof. O. Rygh udgivet hans Norges Historie og Efterladte Skrifter (Forelæsn. over Nordmændenes Literatur, Samfundstilstand og Privatliv). (Se A. Munchs Digt foran S. 421). S. 45. 136. 138. 368. 378.
Theodor Kjerulf, f. i Kristiania 1825; er Professor i Mineralogi ved vort Universitet. Foruden videnskabelige Arbeider har man af ham en Række livfuldt skrevne Reiseskisser og Digte. S. 346. 495.
Magnus Brostrup Landstad, f. i Finmarken 1802, var fra 1834—48 Prest i Telemarken og er nu Sogneprest i Sandherred. Han samlede og udgav (1853) en righoldig Samling af Norske Folkeviser, væsentlig fra Telemarken, og gjengivne i Dialekten. I sine egne Digte har han forstaaet at anslaa en egte national Tone. Endelig har L. besørget et nyt Salmeverk for vor Kirke. S. 387. 427.
Christian Christoph Andreas Lange, f. i Bærum 1810. D. i Kristiania som Rigsarkivar 1861. L. var næst Keyser og Munch vor betydeligste Historiker. Hans vigtigste Arbeide var De norske Klostres Historie. Sammen med Prof. C. R. Unger begyndte han 1847 Udgivelsen af Diplomatarium Norvegicum, der endnu fortsættes, og hvori er trykt Tusender af gamle Breve, der oplyser vor Hist. i Middelalderen. Endelig maa omtales hans fortjenstlige Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur („Langes Tidsskrift“). S. 383.
Ove Malling, f. i Jylland 1748; Geheime-Statsminister; d. i Kjøbenhavn 1829. Hans Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere blev en yndet Folkebog. S. 126. 158. 229.
Bernt Moe, f. i Kristiania 1814. D. som Assistent ved Rigsarkivet 1850. Behandlede norsk Personal- og Krigshistorie; udgav med Asbjørnsen Nor, hvori han skrev „store og gode Handlinger af Nordmænd.“ S. 129. 150. 161.
Jørgen Moe, f. 1813 paa Ringerike; er nu Prest i Drammen. Begyndte tidlig at indsamle Folkeviser og Eventyr; Asbjørnsen og M. udgav 1842 sine Eventyr sammen (s. Asbjørnsen). Senere har M. udgivet Digte og Smaafortællinger, de sidste nærmest for Børn; af hans Digte er især de, der behandler Folkesagn eller 561hviler paa en religiøs Grundtanke, ypperlige; som Fortæller for Børn er han hos os uopnaaet. S. 258. 294. 295. 320. 359. 420. 453. 515.
Markus Jakob Monrad, f. i Telemarken 1816; Professor i Filosofi i Kristiania. M. har som Universitetslærer og Forfatter vundet Navn som vor første Filosof. Udrustet med Vid og Lune, har han ved Tale og Skrift ofte ogsaa virket i videre Kredse. S. 481.
Andreas Munch, Søn af nedennævnte J. S. Munch, f. i Kristiania 1811. M. har ved flere Digtsamlinger (navnlig Sorg og Trøst) vundet Anseelse som en af vore mest fremragende Lyrikere. Hans Digtning er mild og blød, ofte vemodig. Af hans Dramaer har navnlig Salomon de Caus, Lord William Russell og En Aften paa Giske gjort Lykke. Af M.s prosaiske Arbeider maa nævnes Billeder fra Nord og Syd: Naturskildringer og Fortællinger, gjerne med hist. Baggrund, samt Pigen fra Norge, et af de faa Forsøg paa romantisk Behandling af vor gamle Historie. S. 184. 310. 315. 395. 421. 462. 511.
Johan Storm Munch, f. i Vaage i Gudbrandsdalen 1778, Søstersøn af Edv. Storm. D. 1832 som Biskop i Kristianssand. Udgiver af et fortjenstligt hist. Tidsskrift Saga, Forfatter af Digte m. m. S. 480.
Peter Andreas Munch, se foran Side 421—424. S. 10. 21. 25. 31. 49. 66. 79. 95. 107. 125. 132. 142.
Poul Martin Møller, f. i Jylland 1794, var 1826—31 Professor i Filosofi i Kristiania; d. i samme Egenskab i Kjøbenhavn 1838. Skrev dybsindige filosofiske Afhandlinger og har ved sine lyriske og skjæmtende Digte og sin ufuldendte Novelle: en dansk Students Eventyr vundet Plads mellem Danmarks første Digtere. S. 39. 277. 456.
Nicolay Nicolaysen, f. i Bergen 1817. Offentlig lønnet Antikvar. Har som Styrer af „Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring“ virket meget til Oplysning om og Fredning af vore Oldsager. Hans Norske Fornlevninger er et Hovedverk i norsk Arkæologi. S. 389. 392.
Adam Oehlenschläger, f. paa Fredriksberg ved Kjøbenhavn 1779; blev Student 1800, samme Aar som Grundtvig, med hvem han deler Æren for at have fornyet Minderne om den gamle nordiske Digtning og Historie. Af Oehl.s talrige Verker kan følg. nævnes som de ypperste: St. Hansaften-Spil, en yndig dramatisk Idyl, Aladdin eller den forunderlige Lampe, dramatisk Eventyr eft. 1001 Nat; Hakon Jarl, den første af hans Tragedier, fremstillende Kristendommens Seier over Aasatroen; Axel og Valborg, med Emnet fra en gammel Folkevise; Nordens Guder; Helge; Vaulundurs Saga, — alle Mesterverker, der bragte Forfatterens Berømmelse viden om; han blev paa sine Reiser i Norge og Sverige hilset med Begeistring som den nye Tids Herold, og 1829 blev han i Lund 562af Tegnér kronet med Laurbærkransen som „den nordiske Sangerkonge.“ — Oehl. var siden 1809 Professor i Kjøbenhavn, hvor han døde 1850. S. 16—19. 26. 76. 107. 190. 192. 233. 279.
Absalon Pederssøn (Beyer), f. i Sogn antagelig i 1528; studerede i Kjøbenhavn og Wittenberg og blev 1566 Slotsprest hos Lensherren Erik Rosenkrands paa Bergenhus. D. omkr. 1574. Hans Skrifter Norges Beskrivelse og Bergens Kapitelsbog er vigtige Kildeskrifter til vor Historie. Navnlig er Kapitelsbogen „kanske uden Sidestykke i de 3 nord. Riger, forsaavidt der neppe findes nogen anden, der saa levende, man kunde sige: fotograferer en hel By og dens Indbyggeres Liv næsten i enhver Retning, saaledes som Tilfældet her er med Hensyn til Bergen i Aarene 1560—72.“ S. 520.
Christiern Pederssøn, f. i Svendborg 1480. D. som luthersk Prest paa Sjælland 1554. Var Kristian 2.s Ven og Historiograf, udgav Saxo Grammaticus, men er mest navnkundig for sine mange Skrifter paa Dansk, hvoraf især Jærtegns Postil og Oversættelse af det nye Testamente maa nævnes. Før hans Tid kan der ikke være Tale om nogen dansk prosaisk Literatur. S. 519.
Siegwart Petersen, f. i Stavanger 1826; Adjunkt ved Kristiania Kathedralskole. Hans Norges Historie for Almue- og Borgerskoler er en særdeles velskreven liden Bog, der har vundet stor Udbredelse. Ogsaa et større Arbeide, Fortællinger af Fædrelandets Hist., nærmest til Folkelæsning, viser godt Greb paa grei og folkelig Fremstilling. S. 19. 34. 57. 72. 116. 164. 179.
Carl Ploug, f. 1813 i Kolding; er siden 1841 Udgiver af Dagbladet Fædrelandet. Som politisk Skribent, Taler og Digter har han været Folkefrihedens trofaste Forkjæmper, ligesom Skandinavismen ikke har havt utrætteligere Talsmand end han. Hans Fædrelandssange og historiske Mindesange har stort poetisk Værd. S. 118. 156.
Christen Henriksen Pram, f. 1756 i Gudbrandsdalen; d. som Toldforvalter paa St. Thomas 1821. Skrev Digte og Opsatser i de forskjelligste Retninger, men uden synderlig Sving. Hans største Arbeide er Sterkodder, et fortællende Digt af betydeligt Omfang. S. 127.
Knud Lyne Rahbek, f. i Kjøbenhavn 1760; Professor og Theaterdirektør i Kjøbenhavn, hvor han døde 1830. Forfatter af en overordentlig Mængde Arbeider i alle Retninger. Udøvede stor Indflydelse paa den danske Literatur og læsende Verden ved sine Tidsskrifter Minerva og Den danske Tilskuer og ved personlig Omgang med alle Hovedstadens Digtere og Videnskabsmænd, som paa „Bakkehuset“ fandt et andet Hjem hos den gemytlige Rahbek og hans aandrige Hustru. S. 3. 5. 160.
Fredrik Schaldemose, f. paa Fyn 1782; d. i Kjøbenhavn 1853. Under et meget eventyrligt Liv (Student, Løitnant, fangen 563af Englænderne, i hollandsk Krigstjeneste, fransk Officer i Portugal, Adjunkt i Nykjöbing, Materialskriver paa Kronborg og Kaffeskjænker i Kjøbenhavn) var han en frugtbar og ofte heldig Skribent. S. 7. 32. 71. 372.
Hans Schultze, f. 1823 i Solør, hvor han for Tiden er Sagfører. Har leveret kvikke Billeder fra Lofoten og Solör. S. 174. 293.
Conrad Nicolai Schwach, f. i Ringsaker 1793; d. som Sorenskriver i Telemarken 1860. Var af Samtiden yndet som Forfatter af Fædrelandssange (f. Ex. Flagsangen), Selskabsviser og Leilighedsdigte. S. 418. 481.
Adolf Vilhelm Schack Staffeldt, f. i Pommern 1769; Amtmand i Gottorp Amt; d. 1826. Nød som lyrisk Digter (baade paa Dansk og Tydsk) megen Anseelse. S. 34.
Nils Vibe Stockfleth, f. i Fredriksstad 1787. Blev 16 Aar gammel Student, men udnævntes 1808 til Løitnant og deltog 1813 i Slaget ved Sehested. Udtraadte 1824 af Krigstjenesten og tog theol. Examen for at reise som Præst og Missionær til Finmarken. Under idelige Reiser, Savn og Besværligheder virkede han her for Finnernes Omvendelse og Oplysning, uddannede deres Sprog til Bogmaal og forfattede og oversatte selv Skrifter paa Finsk. Sine Erindringer udgav han 1860 som Dagbog over mine Missionsreiser i Finmarken. S. døde 1866. S. 357.
Edvard Storm, f. i Vaage i Gudbrandsdalen 1749; Inspektør ved Efterslegtens Skole i Kjøbenhavn, hvor han døde 1794. Baade hans Sinklarsvise og djerve Digte i hans Hjembygds Maal er blevne virkelige Folkeviser. S. 151. 185. 540. 541.
Ambrosius Stub, f. 1707 i Ribe, hvor han døde 1758. S. havde megen poetisk Begavelse og skrev lyriske Digte af stor Skjønhed. S. 426.
Eilert Sundt, f. i Farsund 1817; offentlig ansat til at undersøge de lavere Samfundsklassers Tilstand og har som saadan leveret fortjenstlige, ofte underholdende og livlig skrevne Beretninger om Fantefolket, om Dödeligheden, om Sædelighedstilstanden, om Husfliden i Norge o. fl. Efter O. Vigs Død blev han Udgiver af Folkevennen, hvori hans Stykker om Bygdeskikke, Bygningsskikke, Overtro o. m. giver ypperlige Bidrag til Kundskab om vor Bondealmues Liv og Sæder. S. 355.
Thomas Thaarup, f. i Kjøbenhavn 1749; Theaterdirektør; d. som Gaardeier paa Sjælland 1821. Yndet lyrisk Digter og Forfatter af nationale Syngespil. S. 58.
Johan Edvard Thaasen, f. 1825 i Laurvik; d. som Lektor i Græsk i Kristiania 1865. Hans Arbeider — mest videnskabelige — er ikke mange, men udmærker sig ved vegtigt Indhold og tiltrækkende Form. S. 502.
564Just Mathias Thiele, f. i Kjøbenhavn 1795; Sekretær og Bibliothekar ved Kunstakademiet i Kjøbenhavn. Har indlagt sig store Fortjenester ved at samle og udgive Danmarks Folkesagn og ved Skildringen af Thorvaldsen og hans Verker (4 Bd.) S. 277. 280. 284.
Johan Clemens Tode, f. 1736 ved Hamborg; medicinsk Professor i Kjøbenhavn, hvor han døde 1806. Skjønt Tydsker af Fødsel blev han en frugtbar og yndet dansk Forfatter. S. 442.
Johan Sebastian Welhaven, f. i Bergen 1807, blev 1840 Lektor, siden Professor i Filosofi. Begyndte sin Forfatterbane med et skarpt Angreb paa det vilde og umodne i Henr. Wergelands første Digtning. Snart efter udkom hans Norges Dæmring: i formfuldendte Sonetter indeholdt den Digterens djerve Protest mod alt det ensidige, smaalige og uklare i Datidens nationale Rørelse. I sine senere Digte, især i de ypperlige Romancer, med Emne hentet fra vort Folkeliv og Sagnverden, har W. vist sig som en af vore mest folkelige Digtere. Endvidere har W. leveret klassiske Skildringer af den norske Natur, gjennem en Række af Aar været vor mest yndede Festtaler, og endelig har han som Literaturhistoriker paavist de ældre norske Digteres Betydning for Fællesliteraturen. S. 102. 182. 244. 245. 251. 252. 257. 271. 291. 339. 361. 365. 376. 498.
Henrik Wergeland, f. 1808 i Kristianssand; 1840 Rigsarkivar; d. i Kristiania 1845. W. optraadte allerede 1827 med Ah!, den første af en Række Farcer, udg. under Navnet Siful Sifadda. 1830 udkom Skabelsen, Mennesket og Messias, et kjæmpemæssigt Drama, genialt i enkelte Partier, men vildt i Anlæg og Form. Til hans bedste Frembringelser hører Jøden, Jødinden, Den engelske Lods, en rig Skat af herlige lyriske Digte, prosaiske Skrifter som Hasselnødder (Digterens Erindringer), Taler, mangfoldige Smaastykker for Almuen, hvis Oplysning laa ham meget paa Hjerte, Eventyr for Børn o. lign. Ved Siden af en omfattende Skribentvirksomhed førte W. et saare bevæget ydre Liv: han var de fattiges og undertryktes Hjelp og Raadgiver, talte og digtede for Jødernes Adgang til Landet, stiftede Sognebibliotheker, var Avisudgiver, men fremfor alt havde Fædrelandets Vel ingen varmere Talsmand end ham. S. 6. 181. 183—184. 284. 374. 449. 450. 505. 505.
Johan Herman Wessel, f. i Vestby ved Kristianiafjorden 1742; hans Fader var en Brodersøn af Tordenskjold. D. i Kjøbenhavn 1785. I 1772 udkom hans berømte Kjærlighed uden Strømper, et „komisk Sørgespil,“ der parodierer den da saa høit anskrevne franske Tragedie. Samme Aar stiftedes „det norske Selskab“ af en Skare unge begavede Nordmænd i Kjøbenhavn, og W. blev Sjælen deri. Af W.s senere Arbeider er nogle af hans „komiske Fortællinger“ og Epigrammer smaa Mesterverker. S. 446. 470. 471. 472. 494.
565Wilhelm Andreas Wexels, f. 1797 i Kjøbenhavn, af norsk Familie. Var fra 1819 til sin Død 1866 Prest ved Vor Frelsers Kirke i Kristiania. Optraadte tidlig i en literær Strid med Filosofen Statsraad Treschow som en nidkjær Forsvarer af den evangeliske Lære og virkede indtil sin Død utrættelig for dets kristelige Livs Fremme. Forøvrigt sluttede han sig efterhaanden nær til Grundtvigs eiendommelige „kirkelige Anskuelse.“ Hans religiøse Digte og især hans Prædikener udmerker sig ved dybe og skarpsindige Tanker, ved Varme og Inderlighed i Foredraget. Af hans mange Skrifter, der har faaet en udstrakt Læsekreds, kan Andagtsbog for Menigmand, Udsigt over Jesu Liv paa Jorden, Forklaring over det nye Testamentes Skrifter (ikke fuldført) og hans store Salmebog nævnes som de merkeligste. S. 426. 431.
Ole Vig, f. 1824 i Stjørdalen; havde en Lærerpost i Kristianssund, levede siden som Lærer og Redaktør i Kristiania, hvor han døde 1857. I den norske Folkeskole og navnlig Folkevennen, hvis Udgiver V. var til sin Død, har han behandlet kirkelige, historiske og sproglige Emner, Skolevæsen og Folkeliv, alt paa en saa fattelig, virkelig populær Vis som maaske ingen anden Folkeskribent hos os. S. 40. 274.
Christian Wilster, f. i Kjøbenhavn 1797, Lektor i Græsk ved Sorø Akademi; d. 1840. Foruden flere heldige Smaadigte har han leveret mesterlige Oversættelser af Homers Iliade og Odyssé. S. 417. 419. 504.
Aasmund Olafssøn Vinje, f. i Telemarken 1818; lever som Redaktør i Kristiania. Hans Skrifter: Ugebladet Dölen, Ferdaminni fraa Sumaren 1860, Blandkorn o. fl. vidner om usedvanlig poetisk Begavelse og Rigdom paa originale Tanker. Han bruger Ivar Aasens „Landsmaal,“ men ikke saa rent og regelbundet som denne. S. 549. 552. 553.
Christian Winther, f. paa Sjælland 1796; W. er en af Danmarks største lyriske Digtere. Han har i sine Træsnit leveret en Samling af ypperlige nationale Romancer. S. 241. 281.
Simon Olaus Wolff, f. i Snaasen 1796; d. 1859 som Sogneprest i Telemarken. Hans „Hvor herligt er mit Fødeland“ er bleven en yndet Nationalsang. Hans øvrige Arbeider er mindre betydelige. S. 325. 350.
Jens Zetlitz, f. i Stavanger 1761. Hans Selskabssange blev ved sin hjertelige og gemytlige Tone almindelig yndede. Derimod fandt hans Viser for Almuen neppe den Læsekreds, han væntede. D. 1824 som Sogneprest i Telemarken. S. 120. 351.
Hans Christian Ørsted, f. paa Langeland 1777; Professor ved Kjøbenhavns Universitet 1806. D. 1851. Hans Opdagelse om Elektro-Magnetismen (1820) gjorde ham verdensberømt. Ø. staar øverst blandt Danmarks Naturforskere, han søgte ogsaa ved 566Skrifter at gjøre sin Videnskabs Resultater bekjendte for Menigmand. S. 489.
Nicolai Ramm Østgaard, f. i Trondhjem 1812; er Foged i Østerdalen. Forfatter af En Fjeldbygd: Smaafortællinger med friske og sande Skildringer af Østerdalens Folk og Natur. S. 299.
Oversættelser.
Karl Jonssøn, Abbed i Tingøire Kloster paa Island; kom 1185 til Norge, hvor han vandt Kong Sverres Yndest og skrev Sverres Saga, „saaledes at Kong Sverre selv sad hos og raadede for, hvad skrives skulde.“ S. 128.
Kongespeilet (Speculum regale) er Navnet paa et merkeligt norskt Verk fra omtr. 1200; dets Forfatter kjendes ikke. „Kongespeilet har altid været anseet, og det ganske vist med Rette, for en af den norrøne eller oldnorske Literaturs største Prydelser. Det fremstiller for os de Sedelighedens, Klogskabens og Slebenhedens Grundsætninger, paa hvilke Nordmændene i hine Tider troede, at det private Liv ligesaavel som Statsstyrelsen burde bygges, og lader os i denne Fremstilling spore en aandelig Udvikling, en Sans for Religion, Sedelighed, Oplysning og Videnskabelighed, samt en Dannelse og Slebenhed hos Folket, i det mindste hos dets høiere Klasser, som man i Middelalderen, almindelig betragtet som Barbariets Tidsalder, og i Norge, denne Udkant af Europa, vanskeligen skulde vænte at finde.“ (R. Keyser i Fortalen til hans Udg. af K.). S. 400.
Snorre Sturlassøn, f. paa Hvam paa Island 1178. S. var af høi Byrd og var selv en Tidlang den mest formaaende Mand paa Øen; ogsaa i Norge havde han et anseet Navn og stod navnlig hos Hertug Skule i stor Yndest. Men hans Overmod og Stridbarhed skaffede ham mange Fiender; af disse blev han 1241 overfaldt og myrdet paa sin Gaard Røikjaholt. S. har faaet og fortjener Navn af den norske Historieskrivnings Fader. Hans Hovedverk: Norges Kongesagaer indtil 1177, senere kaldet Heimskringla, er ei alene uundværligt som hist. Kildeskrift, men staar ved sin Fremstilling, Stil, Ordning af Stoffet og øvrige Fortrin øverst blandt den oldnorske Literaturs prosaiske Frembringelser. Fra Snorres Haand har vi ogsaa den saakaldte yngre Edda. — Heimskringla blev for 250 Aar siden oversat af Peder Claussøn (Prøve S. 522), i vort Aarhundrede først af Grundtvig, siden af Jak. Aall og endelig af P. A. Munch, hvis Oversættelse ved de her optagne Stykker er fulgt. (Se Blichers Digt S. 407). S. 38. 59. 62. 87. 122. 186.
Esaias Tegnér, f. 1782 i Vermland; Professor i Græsk ved Lunds Universitet og siden Biskop i Vexiö. D. 1846. Vandt først Navnkundighed ved Digtet Svea, prisbelønnet af det svenske 567Akademi, siden ved Axel, fortællende Digt med Emne fra „den karolinska tiden;“ men fornemlig var det Fridtjovs Saga, der gjorde T. berømt og det langt udover Sveriges og Nordens Grændser. S. 43. 44.
Anders Fryxell, f. i Dalsland 1795; er Prest i Vermland. Hans Hovedværk er de omfangsrige Berättelser ur Svenska historien, der ved sin livlige og klare Fremstilling i Sverige er bleven en sand Folkets Bog. S. 210.
Æsop, en græsk Fabeldigter, om hvis Liv intet med Sikkerhed vides; han menes at have levet omkr. 600 Aar før Kristus. Fablerne, der i Begyndelsen gik fra Mund til Mund, blev siden skriftlig bearbeidede af græske og romerske Skribenter: fra disse har igjen nyere Forfattere laant dem. S. 1—5. 7.
Benjamin Franklin, f. i Boston 1706; Bogtrykker, Opfinder af Lynaflederen, Gesandt i Europa under Nordamerikas Frihedskamp i Slutningen af forrige Aarhundrede. D. 1790. Forfatter af Folkeskrifter, sprudlende af Vid og Lune. S. 437.