En Paafugl sagde til en Hane:„Skjønt jeg beundres af enhver,Der er dog dem, der har denVaneAt finde Feil, hvor ingen er,Istedenfor sig klogt at frydeVed mine Fjæres stolte Pragt,De lader sig endog forlydeOm mine Ben med kaad Foragt;Og andre, tænk engang! tør sige,At Ravne selv ei værre skrige.“— Gjensvared Hanen: „GjernevildeMan glemme baade Skrig og Ben,Men du vil just, og det er ilde,Med Magt behage hver og en;Og den, der vil, se det er Tingen,Behage alle, tækkes ingen.“

F. Schaldemose.

En Paafugl sa til en hane:„Skjønt jeg beundres av enhver,Der er dog dem, der har denVaneÅ finne feil, hvor ingen er,Istedenfor seg klokt å frydeVed mine Fjæres stolte prakt,De lader seg endog forlydeOm mine Ben med kaad forakt;Og andre, tenk engang! tør si,At ravner selv ei verre skrike.“— Gjensvared hanen: „GjernevilleMan glemme både skrik og Ben,Men du vil just, og det er ilde,Med makt behage hver og en;Og den, der vil, se det er tingen,Behage alle, tekkes ingen.“

F. Schaldemose.