Læreplanatlas
Anden DelTredje Afdeling.

73. Salme.

Brorson

471

Op, al den Ting, som Gud hargjort,Hans Herlighed at prise!Det mindste, han har skabt, erstortOg kan hans Magt bevise.

Gik alle Konger frem paaRadI al sin Magt og Vælde,De mægted ei det mindsteBladAt sætte paa en Nelde.

472Ja alle Engles store Kraft,Som Himmel-Scepter føre,Har ingen Tid den Evne havtDet mindste Støv at gjøre.

Det mindste Græs,jeg undres paaI Skove og i Dale,Hvor skulde jeg vel Visdom faa,Om det kun ret at tale?

Hvad skal jeg sige, naar jeg ser,Hvor alle Skove vrimle!De mange Fuglesving, der skerOp under Herrens Himle!

Hvad skal jeg sige, naar jeg gaarBlandt Blomsterne i Enge,Naar Fugle-Sangen sammenslaarSom tusend Harpe-Strenge!

Hvad skal jeg sige, naar mit SindI Havets dybe GrundeKun dog saa lidt kan kige indOg ser saa mange Munde!

Hvad skal jeg sige, naar jeg vil,Saa høit jeg kan, opkigeOg vende alle Tanker tilDet blanke Solens Rige!

Hvad skal jeg sige, naar jeg ser,Hvor Stjerne-Flokken blinker,Hvor mildt enhver imod mig lerOg op til Himlen vinker!

Hvad skal jeg sige, naar jeg opTil Gud i Aanden farer,Og ser den store KjæmpetropAf blide Engle-Skarer!

Hvad skal jeg sige? Mine OrdVil ikke meget sige.O Gud, hvor er din Visdomstor,Din Godhed, Kraft og Rige!

Saa stemmer, alle Folk paa Jord,Med Frydetoner sammen:Halleluja, vor Gud er stor!Og Himlen svarer: Amen.

H. A. Brorson.