En Dag skulde der holdes Examen i en Skole paa Landet. Inden Overhøringen begyndte, sagde den gamle, brave Lærer til Skoleinspektøren, som var tilstede: „Jeg skulde tro, at Børnene kan hele Luthers Katekismus paa sine Fingre.“ — „Men forstaar de ogsaa, hvad de læser; derom gjelder det,“ sagde Inspektøren. Skolemesteren bukkede, og den anden begyndte at examinere. En Dreng havde læst det fjerde Bud: „Ær din Fader og din Moder, paa det at det maa gaa dig vel, og du maa længe leve paa Jorden,“ og skulde nu til at forklare det. I det Sted sagde Drengen, som blev rød i Ansigtet, halvt høit: „Iforgaars viste jeg nogle fremmede Herrer Vei over Fjeldene. Da jeg gik med bare Ben, skar jeg mig slemt paa de skarpe Stene. De reisende saa, at mine Fødder blødte; de gav mig derfor en Sølvdaler til et Par nye Sko. Jeg takkede dem for deres Godhed og bragte Mynten til min Moder, der var ligesaa fattig paa Sko som jeg. Jeg tænkte: Jeg kan bedre finde mig i at gaa barbenet end Moder.“ — Da opklaredes Skoleinspektørens Ansigt betydelig. Skolemesteren foldede sine Hænder, og begge sagde paa en Gang: „Lykkelige Barn!“

En dag skulle der holdes eksamen i en skole på landet. Innen overhøringen begynte, sa den gamle, brave lærer til skoleinspektøren, som var til stede: „Jeg skulle tro, at barna kan hele Luthers katekismus på sine fingre.“ — „Men forstår de også, hva de leser; derom gjelder det,“ sa inspektøren. Skolemesteren bukkede, og den annen begynte å eksaminere. En dreng hadde lest det fjerde bud: „Ær din far og din mor, på det at det må gå deg vel, og du må lenge leve på jorden,“ og skulle nå til å forklare det. I det sted sa drengen, som ble rød i ansiktet, halvt høyt: „I forgårs viste jeg noen fremmede herrer vei over fjellene. Da jeg gikk med bare Ben, skar jeg meg slemt på de skarpe Steiner. De reisende så, at mine føtter blødde; de ga meg derfor en Sølvdaler til et par nye sko. Jeg takket dem for deres godhet og brakte mynten til min mor, der var likeså fattig på sko som jeg. Jeg tenkte: Jeg kan bedre finne meg i å gå barbeint enn mor.“ — Da opklaredes Skoleinspektørens ansikt betydelig. Skolemesteren foldet sine hender, og begge sa på en gang: „Lykkelige barn!“