En Mand red hjem paa sit Æsel og lod sin Søn løbe ved Siden af. Saa kom der en gaaende, som sagde: „Det er ikke ret af eder, Fader, at I selv rider og lader eders Søn løbe ved Siden af; I har sterkere Lemmer.“ Faderen steg da ned af Æslet og lod Sønnen sætte sig op. Saa kom der en anden Person gaaende, og han sagde: „Fy, skam dig, Gut! du rider og lader din Fader gaa; du har yngre Ben end han.“ Nu satte begge sig da op paa Æslet. Men kom der saa ikke en tredie gaaende, som sagde: „Det er dog høist urigtigt, to Karle paa saadant et svagt Dyr! Man burde tage en Stok og hjelpe jer begge ned.“ Fader og Søn steg nu ned af Æslet og gik hver paa sin Side af det. Da kom en fjerde gaaende, som sagde: „I er dog nogle snurrige Karle! Er det ikke nok, naar to gaar? Vilde det ikke være lettere, naar en af eder red?“
Da sagde Faderen: „Du kan se, min Søn, at det er umuligt at gjøre alle Mennesker tilpas; men naar man kun gjør Ret, saa lad Folk sige, hvad de vil.“