Da et Selskab Molboer engang gik forbi en Dam, saa de et Træ, som stod tæt ved Dammen og hang med Grenene ud over den. De forundrede sig meget over dette og tænkte, at Træet vist maatte være tørstigt og rakte efter Vandet med Grenene. De besluttede da af Medlidenhed at ville hjelpe Træet til at drikke ved at trække Grenene ned til Vandet. Men Træet var saa høit, at de ikke kunde naa Grenene. De fandt derfor paa, at en skulde krybe op i Træet, og naar han var kommen op, skulde en anden holde ham i Benene, saa en tredje den anden og saaledes fremdeles, indtil de, ved at holde hverandre om Benene, kunde ligesom med et Reb trække Træet ned til Vandet. Dette satte de strax i Verk. Men da de nu alle havde Tag om hverandre, begyndte det at gjøre ondt i Hænderne paa den øverste, som holdt i Træet. Han raabte da til de andre: „Vænt lidt, mens jeg spytter i Hænderne.“ Derpaa slap han med begge Hænder for at spytte i dem; men saa faldt de i Vandet allesammen.

Da et selskap molboer engang gikk forbi en dam, så de et tre, som stod tett ved dammen og hang med grenene ut over den. De forundret seg meget over dette og tenkte, at treet vist måtte være tørstigt og rakte etter vannet med grenene. De besluttet da av medlidenhet å ville hjelpe treet til å drikke ved å trekke grenene ned til vannet. Men treet var så høyt, at de ikke kunne nå grenene. De fant derfor på, at en skulle krype opp i treet, og når han var kommet opp, skulle en annen holde ham i Benene, så en tredje den annen og således fremdeles, inntil de, ved å holde hverandre om Benene, kunne likesom med et rep trekke treet ned til vannet. Dette satte de straks i verk. Men da de nå alle hadde tak om hverandre, begynte det å gjøre ondt i hendene på den øverste, som holdt i treet. Han ropte da til de andre: „Vent litt, mens jeg spytter i hendene.“ Derpå slapp han med begge hender for å spytte i dem; men så falt de i vannet allesammen.