90. Forsynet.
Lig en Fugl med sorte VingerNattens Mørke trænger frem;Solen hver en Morgen bringerAtter Dag fra Lysets Hjem.Deilig den i Østen blinker —Det er Gud, som Solen vinker.
Solen synker, Nattens TaageHviler over Mark og Lund;En vil for os alle vaage,Skjærme os i Søvnens Blund —Det er Gud, den sterke, høie,Dybt for ham vi skal os bøie.
149Gud sørger for, at Dagen gryr,Han sørger for det mindste Dyr,At Føde gror paa Mark og Eng,Og hver kan finde sin lille Seng;Han sørger for alle Dyr og Fugle,At de kan i Græsset og Løv sig skjule,
Den store Ørn i det høie Træ,Den lille Spurv i Buskens Læ;Han sørger for Ormen, der kryber i Græsset,Han sørger for Bien, med Honning belæsset,Hans Øie dem følger fjernt og nær,Og Spise han giver til hver især.
90. Forsynet.
Lig en fugl med sorte vingerNattens mørke trenger frem;Solen hver en morgen bringerAtter Dag fra Lysets hjem.Deilig den i Østen blinker —Det er Gud, som solen vinker.
Solen synker, Nattens tåkeHviler over Mark og Lund;En vil for oss alle vaage,Skjerme oss i Søvnens blund —Det er Gud, den sterke, høye,Dypt for ham vi skal oss bøye.
149Gud sørger for, at dagen gryr,Han sørger for det minste dyr,At føde gror på Mark og eng,Og hver kan finne sin lille seng;Han sørger for alle dyr og fugler,At de kan i gresset og løv seg skjule,
Den store Ørn i det høye tre,Den lille spurv i Buskens Læ;Han sørger for Ormen, der kryper i gresset,Han sørger for bien, med honning belesset,Hans Øie dem følger fjernt og nær,Og Spise han gir til hver især.