74

Der var engang en Kat. Den havde fire smaa Katunger, og den gamle Dame, som den levede hos, var saa snil mod den, at den ikke tog nogen af Ungerne fra den. De legte næsten hele Dagen, disse Katungerne; de legte med sin Moders Hale, og de løb rundt efter sine egne Haler, og de var saa muntre og morsomme, som fire smaa Katunger kan være. Nu var der et Værelse i Huset, hvor de ikke maatte komme; ja selv deres Moder havde ikke været der mere end en eller to Gange, og det var en Søndag; og saa fortalte hun dem, at det var et stort Værelse, og at der var saa deiligt derinde; der var en stor, varm Kakkelovn derinde og bløde Tepper paa Gulvet.

„Det er et Værelse, som gjerne Kongen kunde bo i,“ sagde den, og de fire smaa Katunger længedes saa meget efter at komme derind. „Sid nu ganske stille ved Siden af hverandre,“ sagde Moderen, „saa skal jeg fortælle eder mere om dette deilige Værelse.“ Ja saa sad de allesammen stille med sine fire smaa Labber 75tæt sammen og den lille Hale tæt rundt om de smaa Labberne. Du kunde gjerne have tænkt, det var fire gamle Katte, som sad der.

„Hør nu, Smaabørn,“ sagde Moderen, „i det Værelse er der et stort Glasbur, og under dette sidder en Fugl, som aldrig flyver bort; og paa en Hylde tæt ved Ovnen sidder en Mus med en lang Hale; den løber aldrig ned, men sidder og ser paa mig med sine klare Øine.“

„Aa, dersom vi bare fik komme derind,“ sagde de smaa Katunger paa en Gang, og afsted for de efter hverandres Haler.

En Dag, som den gamle Dame var i Selskab, skulde de fire smaa Katunger og deres Moder faa Tilladelse til at komme ind i det deilige Værelse. Du kan vel vide, de var glade, og i Begyndelsen holdt de sig nok saa rolige. Men da de var alene, ja det er sørgeligt at høre, saa vilde de aldeles ikke høre paa, hvad Moderen sagde til dem, men begyndte at gjøre alslags Ugavn. En hoppede op paa Gardinen foran Vinduet og rev den itu; den anden drog Bordtæppet ned og begyndte at lege med det; den tredje fik Fuglen ud af Glasburet, og den fjerde klatrede op paa Hylden og kom ned med Musen i Munden. Medens nu Moderen løb omkring og skjendte paa dem, rev de to Fuglen istykker, og de andre to rendte afsted med Musen. Men Fuglen var en død Fugl, der var stoppet med Uld, og Musen kunde ikke løbe; thi den var gjort af Træ. Saa kom den gamle Dame ind og blev meget vred, da hun saa, hvad de havde gjort. Hun tog en Stok og jagede dem ud allesammen, og Dagen efter blev de fire Katunger sendte ud paa Landet og fik aldrig se sin Moder mere.

74

Der var engang en katt. Den hadde fire små kattunger, og den gamle dame, som den levde hos, var så snill mot den, at den ikke tok noen av ungene fra den. De lekte nesten hele dagen, disse kattungene; de lekte med sin Moders hale, og de løp rundt etter sine egne haler, og de var så muntre og morsomme, som fire små kattunger kan være. Nå var der et værelse i huset, hvor de ikke måtte komme; ja selv deres mor hadde ikke vært der mer enn en eller to ganger, og det var en søndag; og så fortalte hun dem, at det var et stort værelse, og at der var så deilig derinne; der var en stor, varm kakkelovn derinne og bløde tepper på gulvet.

„Det er et værelse, som gjerne Kongen kunne bo i,“ sa den, og de fire små kattunger længedes så meget etter å komme derind. „Sid nå ganske stille ved siden av hverandre,“ sa moren, „så skal jeg fortelle dere mer om dette deilige værelse.“ Ja så satt de allesammen stille med sine fire små labber 75tett sammen og den lille hale tett rundt om de små labbene. Du kunne gjerne ha tenkt, det var fire gamle katter, som satt der.

„Hør nå, småbarn,“ sa moren, „i det værelse er der et stort glassbur, og under dette sitter en fugl, som aldri flyver bort; og på en hylle tett ved ovnen sitter en mus med en lang hale; den løper aldri ned, men sitter og ser på meg med sine klare øyne.“

„Å, dersom vi bare fikk komme derind,“ sa de små kattunger på en gang, og av sted for de etter hverandres haler.

En dag, som den gamle dame var i selskap, skulle de fire små kattunger og deres mor få tillatelse til å komme inn i det deilige værelse. Du kan vel vite, de var glade, og i begynnelsen holdt de seg nok så rolige. Men da de var alene, ja det er sørgelig å høre, så ville de aldeles ikke høre på, hva moren sa til dem, men begynte å gjøre alle slags ugagn. En hoppet opp på gardinen foran vinduet og rev den itu; den annen drog bordteppet ned og begynte å leke med det; den tredje fikk fuglen ut av glassburet, og den fjerde klatret opp på hyllen og kom ned med musen i munnen. Mens nå moren løp omkring og skjendte på dem, rev de to fuglen i stykker, og de andre to rendte av sted med musen. Men fuglen var en død fugl, der var stoppet med ull, og musen kunne ikke løpe; thi den var gjort av tre. Så kom den gamle dame inn og ble meget vred, da hun så, hva de hadde gjort. Hun tok en stokk og jaget dem ut allesammen, og dagen etter ble de fire kattunger sendte ut på landet og fikk aldri se sin mor mer.