Anna havde en liden Fugl, som sang saa vakkert, og som var saa tam, at den spiste af hendes Haand. En Dag, da den var ude af Buret og fløi 45omkring i Stuen, raabte nogen: „Anna, Anna, kom hid!“ Da løb Anna fra Buret og lod Stuedøren staa aaben.
Saa kom Katten ind i Stuen og fik se den lille Fugl, som sad paa Ryggen af en Stol. Med et Spring var Pus oppe paa Stolen og havde Fuglen i Munden. I det samme kom Anna tilbage. Aa, hvor hun blev bedrøvet ved at se Katten med sin lille Fugl, som hun holdt saa meget af, men som hun nu havde passet saa daarlig paa. Hun løb hen til Katten og tog Fuglen fra den; men det var for sent. Hendes lille Fugl havde lukket sine smaa Øine. Den var allerede død. Dens smaa Vinger hang løse ned; den rørte sig ikke mere.
Anna lagde den under en Rosenbusk i Haven, og hun græd meget for sin lille Fugl.