A B C D E F G H.
a b c d e f g h.
And un ger ne, Ar beid som hed, Blom ster be det, Bar ne kam mer, Blu se bel te, Duk ke ho ved, Du e hu set, Fug le re de, Flu e vin ger, Eng blom ster ne, Hon ning ka ge, He de mar ken.
Anden er en Fugl; Gaasen er ogsaa en Fugl; de kan svømme paa Dammen; se nu dukker Gaasen ned i Dammen; nu kom den op; den er ikke vaad. Hønen blev nok vaad, naar den kom ned i Dammen.
Helga har en pen Dukke. Hun fik den af sin Fader paa sin Fødselsdag; da var hun syv Aar gammel. Hun er et flittigt og snilt Barn. Det er hendes Broder ogsaa. Han heder Gustav.
Har du været i Haven idag? Der bliver saa megen Frugt i Haven iaar. Fader har lovet mig at faa spise Bær i Haven, naar de bliver modne; før maa jeg ikke spise dem; ellers bliver jeg syg.
2.
I J K L M N O P Q.
i j k l m n o p q.
Ju le grö den, Ju le mor gen, Jord bær plan te, Jagt ge væ rer, Ka non kug le, Kon ge kro ne,
29Kirkeklokke, Kokkepige, Lysekrone, Legebroder, Marmorplade, Melkebötte, Nattefrosten.
Lille Ole staar ved Ovnen. Han varmer sig. Du maa ikke brænde dig ved Ilden, Ole. Nu skriger han. Han skulde lukke op Ovnsdøren, og saa brænder han sin Finger.
Lerken synger høit oppe i Luften. Den takker Gud. Hør nu synger de andre Fugle ogsaa. De er glade. Natten er borte. Det er lyst. Nu kan de finde Mad og flyve fra Gren til Gren og hoppe paa Marken.
Manden slaar Hø paa Marken. Gutten kjører Hø ind i Laden. Hesten trækker Hølæsset. Høit oppe paa Læsset sidder en liden Pige. Hun falder nok ikke ned.
3.
R S T U V W X Y.
r s t u v w x y.
Ribs bu ske, Som mer var me, Tom mel fin ger, Smaa pi ger ne, Snö re stöv ler, So ve kam mer, Tobakspibe, Vinterfrakke, Ulvetænder, Ydertröie.
Vaaren er kommen. Det er grønt paa Marken og mange Blomster i Haven. Fuglen bygger Rede til sine Unger. Sneen er gaaet bort. Træet har faaet grønne Blade. Den lille Bæk risler saa muntert. Solen skinner saa varmt.
Smaagutterne leger ude i Gaarden. De har kastet sin Yderfrakke. De slaar Bal og klinker.
30Smaapigerne gaar ud i Skogen for at plukke Blomster og binde Kranse. Koen og Kalven slippes ud, og det lille Lam hopper paa Engen. Ser du den deilige Sommerfugl?
4.
Z Æ Ø.
z æ ö.
Ær te bel gen, Ær te sup pe, Ør ne re de, Vin ed di ke, Spurveunger, Silkestrømpe, Pandekage, Papegøie, Pebernødder, Minutviser, Midnatstime, Medlidenhed, Oprigtighed, Ødelæggelse, Lampevæge, Uglerede, Svovelstikker, Sadelmager, Sukkerbager, Kurvemager, Gadelygte, Frimerkebog, Krystalperle, Møllersvende, Taarnvægterne, Gulerødder, Eggekage, Gaasefjæren, Hundehoved, Katteøine, Bjørnelabber, Nisteskræppe.
5.
Knap pe naals ho ved, Ha ve ar bei de, Lak se fi ske ri, Lom me tør klæ de, Me di ster pøl se, Forstørrelsesglas, Julegaverne, Isenkramhandler, Hundedagene, Graastensmurene, Frakkeknapperne, Billedbøgerne, Kanarifuglene, Vinduesrude, Omhyggelighed, Legekammerat, Irettesættelse, Vinterferier, Markedskagerne, Gadefeierne, Sommerfuglevinger, Bondegaardene, Klædesbutikkerne, Beskadigelse, Bekvemmelighed, Overgivenhed, Efterladenhed, Eftertænksomhed, Guldbogstaverne, Fædrelandskjærlighed.
6.
„gi,“ „gy“ læses som „ji“ og „jy.“
Giv mig nogle Bær af dig, Hans; de ser saa deilige ud; ja, men du maa ikke spise dem; de er giftige.
31Jeg hørte engang om en liden Gut, som spiste saadanne Bær; men han blev syg og døde. Der er mange Planter, som er giftige.
I Stuen staar en Gyngestol. Kom med ud i Haven, skal vi gynge. Karl har faaet en Gyngehest. Den har gylden Sadel paa. Naar du begynder at gynge maa du holde dig fast, ellers falder du af.
7.
„g“ læses ikke foran „j.“
Gjestebud, Gjerning, Gjensyn, Gjemmested, Gjenboer, Gjerdesmut, Gjerrighed, Gjenkjærlighed, Gjentagelse, Gjenvei.
Gjøgen er en Fugl. Den kan ikke synge; den siger bare: ko-ko, ko-ko. Du har vist hørt Gjøgen ude i Skogen om Vaaren.
Gjeden har du vist seet. Den har langt Skjeg paa Hagen. De smaa Gjedeunger er saa morsomme. Bæ, siger de, ligesom Sauen. Gjeden er saa flink til at klyve, og den gjør ofte meget Ugavn. Se, den hoppede saa let over Gjerdet. Vi faar Melk af Gjeden, som vi laver Gjedeost af.
Kom, skal vi gaa gjennem Græsset; ja det vil jeg gjerne; se der vil lille Trofast være med os; den gjør saa høit, den er glad. Naar vi kommer hen til det høie Græs, skal vi gjemme os for den; det er saa morsomt at lege med Trofast.
8.
„h“ læses ikke foran „j.“
Hjem, Hjelm, Hjerte, hjertelig, Hjort, Hjul, Hjulspor, Hjulring, Hjörneskab, Hjörnesal, Hjemreise.
32Jeg har et Hjem. Der vil jeg saa gjerne være. Der bor jeg med min Fader og Moder og mine kjære smaa Brødre og Søstre. De holder alle saa hjertelig af mig. De hjelper mig og steller med mig. Derfor er jeg ogsaa saa glad i mit Hjem. Stakkels det Barn, der ikke har noget Hjem.
Jeg vil saa gjerne gjøre det, som min Fader og Moder beder mig om; Gud er ikke glad i mig, naar jeg er ulydig mod mine Forældre. Det er Gud, som har givet mig min kjære Fader og Moder. Af Gud faar jeg alt. Det maa jeg huske paa og takke ham derfor.
9.
„h“ læses ikke foran „v.“
Hvedebrød, Hvedehalm, Hvirvelvind, Hviledag, Hvidbjørn, Hvidløg, Hviletid.
Naar jeg har arbeidet meget, bliver jeg træt; da vil jeg gjerne hvile. Om Natten hviler jeg i min lille Seng; der sover jeg saa trygt. Naar jeg er et snilt Barn, sender Gud en Engel til at passe paa mig, naar jeg sover. Gud sover aldrig.
Der vokser saa mange deilige Blomster paa Marken. Nogle er røde, nogle er hvide, nogle er gule, og nogle er blaa. Se den pene hvide Rose der. Hvor den lugter deilig. Hvem er det, som har givet os de deilige Blomster? Det er Gud. Hvor han er god.
10.
I de fleste Ord høres ikke „d“ foran „s.“
Manden var tydsk. Tydskland er et stort Land. Hunden var bidsk. Den vilde bide mig.
33Bedstefader har givet mig et Æble. Jeg fik en Pære af Bedstemoder.
Lodsen seiler i sin Baad. Han skal ud for at hjelpe Skibet.
Peter kom sidst paa Skolen idag. Skal vi gaa ud i Gaarden og lege Sidsten?
Kudsken kjører Hesten. Det gaar godt.
Vi har en stor Legeplads paa Skolen. Inde i Skoleværelset maa du sidde stille paa din Plads.
Naalen er spids. Vil du spidse min Griffel?
Jeg vidste ikke, at Hans var syg. Ole vidste det.
11.
„d“ høres ikke foran „t.“
rødt, blødt, godt, rundt, sundt, tyndt, hedt, bredt, fuldt, koldt.
Manden sendte Bud efter Brød. Jeg fyldte Glasset med Vand. Hesten rendte afsted med Vognen. De to Smaapiger bandt Kranse til sin Broders Grav. Duen vendte sig omkring i Luften. Du holdt lille Hans i Blusen, da han faldt. Hvorfor har Elise grædt i Skolen idag? Gutten har mødt en Ræv i Skoven. Ole har begyndt at være flittig.
12.
A B C D E F G H.
a b c d e f g h.
Alv, Alvhild, Erik, Einar, Harald, Gyda, Gudrød, Bjarne, Haldor, Egil, Frøi, Fridtjov, Gunnar, Haakon, Eivind.
34Gaa med mig ned i Gaarden, saa skal vi give Hønsene Føde. Du kan se tre Haner og otte Høner; nogle er hvide, nogle er brune, og nogle er graa. Er nogle sorte? nei, ikke en eneste. Hvad skal vi give dem at æde?
Aa, vi skal give dem Korn. Hønsene liker Korn; men Ænderne bryder sig ikke om, hvad de æder. Se paa den Hane der, hvor den bruser op. Er den ikke gild nu? Hvilken smuk Hale den har.
Bare de faar se os, saa kommer de saa fort, de kan, for at faa Føde. Der er de allesammen. Giv dem nu at æde. Hvor hurtig de æder. De er meget tamme. Engang havde jeg en Høne, som aad af min Haand.
Hører du Hanen galer om Morgenen? Ja den galer for at vække os, naar det er Tid til at staa op. Lad os gaa ind nu. Farvel, mine smaa Høns.